Banemænd

Stemningsbillede fra Klampenborg Station 1. april 2005 kl 0745. Solopgangen er ualmindelig smuk, alle de travle morgenpendlere ser friske og bevågne ud, mens jeg tæsker rundt på perronnerne for at finde et sted at købe en billet. Der er intet billetsalg. Ingen åben kiosk. Ingen mulighed for at betale med sedler i automaten.

Spørger togføreren. Han aner intet. Smiler som en kontordame, der aldrig har lært at sige fra. Mister tålmodigheden og ringer til DSB Kunderservice. Taler med Tenna. Hun må efter et stykke tid bekræfte situationens alvor: Jeg kan ikke købe en billet til toget på stationen. Hun anbefaler at jeg går en tur rundt i kommunen for at finde en kiosk, der eventuelt har salg af rabatkort. Og fortæller, næsten med medlidenhed, at hun ikke vil anbefale, at jeg tager toget uden billet, da det ikke kan betale sig. Gudfader bevares.

Serviceniveauet i Danmark er sunket til et absolut nulpunkt. Jeg vil aldrig tage toget igen.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.