Per Post er død
Hvem husker ikke landposten, der smilende og serviceminded tog sig tid til omhyggelig aflevering af post og pakker til landets hjemmegående husmødre – dengang en familie kunne forsørges på en enkelt indægt. Landposten kørte rundt til borgerne iklædt fin kasket og rettidig omhu, og han gjorde det op til tre gange om dagen. Posten kom ud tre gange om dagen. I dag kommer posten ikke ud, og hvis den gør, så er det ledsaget af en næsvis teenager, der mener at det er forbundet med rygskader og førtidspensionering at bukke sig eller strække sig for postkassen. Nu må alle landets borgere få besøg af hjemmehjælpere, fordi posten aldrig kommer mere. Lægger man et brev i postkassen fredag aften i storbyen København bliver det hentet mandag aften, og bragt ud senere på ugen. Postvæsenet, den del af infrastrukturen i et moderne samfund, som skal fungere, er i nu erstattet af en endeløs række af forkælet slendrian med teenagersmag, der ikke engang kan bære en rød uniform uden at hyle op.
Gejsten siger: Hvor er MORGENPOSTEN?