Jul i Talentløse
Weekenden bød på oplevelser af endnu usete højder. I et selskab i det sydlige nordsjælland gik den sædvanlige polariserede politiske debat. Og et bestemt argument blev igen hevet frem. Det er argumentet, der diskvalificerer modstanderen, fordi han eller hun har “de rigtige meninger.”
For en gangs skyld var forsøget på at indkranse betydningen bagved vellykket. Det viser sig, at “de rigtige meninger” fx kan handle om, at der henvises til Danmarks tilslutning til FNs menneskrettighedserklæring, til andre internationale ikke-angrebspagter, eller til arbejdets ret til fri bevægelighed. Kort sagt – henvisninger til gældende lovgivning.
Hvis “de rigtige meninger” er ensbetydende med, at lov er lov og lov skal holdes, hvad er så de forkerte holdninger? Og hvorfor er det aldrig de Radikale, der beskyldes for at have de forkerte holdninger? Måske er det noget med moral – moral er jo det, som præstestøttepartiet mener er givet af Gud, da vi mennesker ellers ville tæske rundt i et voldsorgie som ungdommen på Nørrebro.
Og mens vi kan sidde under juletræet og tale om rigtige og forkerte meninger er talentmassen uændret hos den udøvende magt. Godt nok blev vi frigjort for fødevareministeren, hvis moral åbenbart var for lav for præstepartiet. Men hvad stiller vi op med resten af koret med de forkerte meninger og den dårlige moral.
Vi nævner i flæng. Tørnæs’ illegale arbejdere. Løkkes mujahedin-støtteprojekt. Thor Pedersens bopælspligt. Socialt bedrageri. Ministerræs. Rødvinsnæsen. Dårlige betalere. Sexchikane. Rod i økonomien. Det er ikke noget, GEJSTEN tror. Det er noget, vi ved.
Men vent. Det er jo ikke deres skyld. Det er en sammensværgelse. Det er på grund af den uhellige venstreorienterede bermudatrekant. På grund af de Radikale og deres irriterende forslag. Alle dem med de rigtige meninger. GEJSTEN siger glædelig jul og må i alle kløjs i den brune sovs med fingrene i klejnekassen.