October 24th, 2008
Tilhørende den berømte Nå-generation. Nu på vej mod de 40. Midt mellem oprør og friværdi. Nær kvalt i børn, karriere og mangel på mening. Netop der står en hele min generation. Børn af oliekrise og 68 oprør nu i midtvejens vakum. Hvem tager sig nu af os. Hvor er den forstående moder? I teorien er den varme favn altid åben. I realiteten er hun på vej til Mauritius i en sidste desperat finanskrise fornægtende tur med den 4. ægtemand. Og far, hvor er min far til at værne om den fornuftige pensionsopsparing, der sikkert bliver ædt af finanskrisers spekulative apetit. Som Island kaster sig i gryden til lyden af Peter Ålbæk’s landsfaderlige had til små børn og handikappede, kaster jeg de sidste rester af håb i Carlsberg B, som den rammer kurs 190. Øl er mit sidste anker. Sammenhængskraften i flydende form, den må da stå stærk ved min side som alt andet ramler.
Posted in Angstanfald, Frit fald | No Comments »
October 15th, 2008
Landsformanden for parcelhusejernes landsforening (det hedder han) mener, at staten skal dække eventuelle stigninger i ydelser på lån med variable renter. Glidebaneargumentet sniger sig ind: Hvad bliver det næste? Staten skal dække udgifterne til enhver økonomisk disposition med risiko! HURRAAA og skat på 99%. GEJSTEN siger: Tag jer sammen og jeres tab som mænd.
Posted in Rentefald | No Comments »
October 9th, 2008
Og så kan Jyllands-Posten (som stadig mangler at forklare nogle ledere fra mellemkrigstiden) meddele, at danske soldater kommer mentalt styrket hjem fra krigshandlinger i Afghanistan. Ja, for fanden! Og ta’ et stop i Serbien på vej hjem.- Er I her for at lave en af de der danske spillefilm?- Nej, makker, ikke denne gang!Det kan og må ikke undre, at professionelle soldater styrkes af kamphandlinger. Sådan må det være. Det interessante er, hvordan de professionelle politikere, som senere sendte Danmark i krig i Irak, vil forklare Ærlige Rhodes beskrivelser af hændelsesforløbet. Man kan hente “masseødelægelsesvåben” som ringetone på GEJSTEN snarest.
Posted in Affald | No Comments »
October 7th, 2008
Finansmarkederne er i krise. Endnu engang har man belånt aktiverne med kringlede og svært gennemskuelige finansielle instrumenter, som igen har drevet den opfattede værdi af aktiverne op – til et bristepunkt, der nu er nået.
Historien kendes helt tilbage fra tulipanmarkedet i Holland i det tidlige 17. århundrede. Tulipanløgene blev handlet på børsen til priser, der i dag ville overstige kr. 300.000 pr. stk. – indtil en række investorer indså, at der blot var tale om løg. Sidenhen har boble efter boble ramt finansmarkederne – løgene udskiftet med løgne.
Islands finansielle sektor stod for otte gange landets BNP på tidspunktet for nationalisering sent i aftes. Indtil markederne forstår de dybere sammenhænge mellem værdi og vækst ser det skidt ud for økonomien. Havde Marx ret?
Posted in Ejefald, Frit fald, Tiørefald | No Comments »
September 27th, 2008
Vi skal leve af innovation! Her i grænselandet hvor det nye bor, skal fremtiden sikres. Bevæbnet med en god idé, gå på mod og en masse forarbejde drog KLOVNEN til et “Pre Springboard” arrangement på sydsjælland. Pre Springboard skal være arnestedet for innovation. Her skal den “vilde” idé testes i et miljø af kreative krafter, der har erfaring fra det innovation. Alt sammen financieret af staten (inklusive let forplejning). Bedre forudsætninger kan dårligt tænkes.
Hurtigt erfarer KLOVNEN, hvordan spillet er tilrettelagt. En indstuderet rutine, der sikrer de statsfinansierede innovationsbedømmere PENGE i lommen for nul-bidrag. Smukt indleder Seed Capital’s pensionsmodne repræsentant med at formulere sin læresætning: ” Jeg læser aldrig forretningsplaner, de giver ingen mening i min vurdering af projekter!”. Deja vu – samme pensionsmodne herre har skiftet PENGEtank. 5 år tidligere mødte KLOVNEN selvsamme inkompetence med andet projekt men selvsamme læresætning. En hurtigt efterfølgende søgning viser også, at samme bedømmers største succes er at være en del af 68′ernes vilde friværdi ridt. Flankeret af en udtjent lektor fra IT-Højskolen. Skuffet ovet aldrig selv at have bidraget, over “nutidens unge”, der ikke vil de klassiske disipliner og sikkert også over, at måtte spise små blå piller for at få det eneste bevis på tilhørsformål til den mandelige køn i spil.
Med disse to fyrtårne som tilskuere, flankeret af repræsentanter fra diverse kvasi-offentlige hjælpefunktioner, opførte KLOVNEN sin Dødedans. Vel vidende at eneste beløning på de 2 timers koegraferede fallit var en sandwich.
Med varme hilsner fra Haslev kysser KLOVNEN nu definitivt offentlig finansieret innovation farvel. Sjældent er så mange gode intentioner gået tabt i sørgelig inkompetance, selvberigelse og hovmod.
Posted in Bifald, Tæppefald | No Comments »
September 18th, 2008
På trods af, at der intet videnskabeligt belæg er for syndromet, vokser medlemstallet i foreningen af hypersensisive danskere. Ingen ved, hvad det handler om, for der kan lige så godt være tale om alt andet end overfølsomhed over for lys, lyd, snak, edb-maskiner, sure chefer, trafik og pædagoger. For eksempel kan det alene dreje sig om måden disse mennesker vælger at tale om deres oplevelser på. Det tror GEJSTEN er mere sandsynligt. Men i samme åndedrag inviterer vi til en ny sammenslutning af ufølsomme danskere. Danskere, der dagligt lever med LORT, der kommer ind i alle kropsåbninger fra alle sider uden af den grund at pive og klynke. Det må være slut med at stræbe efter et land af ofre, der sidder ensomme i deres små rygebure og siger “mi-mi-mi”, mens væksten standser og alle fraskriver sig ansvaret. Den nye begyndelse må være dér, hvor svaghed er smerte, der forlader kroppen og styrken måles i den mængde lys, lyd, snak, ufølsomme chefer, trafik og pædagoger, man er aldeles og komplet ligeglad med.
Posted in Affald, Bundfald | No Comments »
September 11th, 2008
Kulturbrian overlod sit ministerium til Karina. Med piber og trommer – og to fine gaver: En opslagsbog om kultur (den afgående ministers egen dubiøse kanon) og et par løbesko, for kulturen er jo også sporten. Eller er det omvendt. I hvert fald siger GEJSTEN til lykke til Kulturkarina og minder om, at kultur også er cigaretter, SUPA og glædespiger.
Posted in Indfald, Nævnefald | No Comments »
September 10th, 2008
Danmarks Statistik kan i dag meddele, at kvindelige chefer i det offentlige i gennemsnit tjener 15.000 kr om året mere end de mandlige.
Posted in Mandefald | No Comments »
September 10th, 2008
Trods alle religiøse forsøg på at standse videnskaben gennemførte forskere på CERN i morges de første forsøg i partikelaccellatoren. Når jeg skriver disse linier, er det derfor enten fordi vi nu lever i et parallelunivers, er døde allesammen og kommet i en himmel, der ligner det samme LORT vi kom fra, eller også er det fordi der ingenting er sket alligevel. Derfor må vi bede de religiøse om en forklaring fra deres guder – og hvis den ikke kommer eller har karakter af bortforklaring, må vi bede om, at de holder deres støjende pladder for sig selv i fremtiden. Vi lever i det 21. århundrede. Der er ikke længere plads til, at religion forsøger at knægte videnskaben. Hold det hjemme. Og brug dog livet.
Posted in Henfald | No Comments »
September 9th, 2008
GEJSTEN siger til lykke til Espersen (den konservative af slagsen) med magtovertagelsen i partiet. Dermed har vi endnu en dame på en partipolitisk top. Ser man bort fra Villys mandlighed er der snart kun Fogh og et helt harem. Kvindernes magtovertagelse er nu næsten komplet. Nørderne ryster bag skærmene for næste træk.
Posted in Angstanfald | No Comments »