Stemmen: “Damen med de blå bukser, STOP!!”
Damen: “???”
Stemmen: “DAMEN MED DE BL?Ö BUKSER, STOPPPP!!”
Damen: “Hvem, mig?”
Betjenten: “Man kan se Deres røv, når De løber, og det er forbudt!”
Damen: “Så kan de da lade være med at glo på min røv!”
ALT skal være FORBUDT. Vi vil ikke ha’ religiøse symboler i vores hverdag, i vores bus, bager, public service, kontor, nogetsomhelst hvor mennesker kan mødes uden for den hellige private ejendomsrets fire vægge.
Ud derfor med tørklæderne, med det katolske krusifiks, med de små hinduistiske øreringe. Ud med al musik, der bygger på et hvilketsomhelst religiøst grundlag. Væk med Dannebrog med sit kors – erstat det med noget EU-symbolik, så vi kan slippe for det religiøse billede i fjæset. Ud ud ud ud. UUUUUUD. HUURRRAAA.
Det radikale venstre har længere tid haft et problem. Deres kæreste eje, den gode Naser Khader, har vist sig mere populær end hundens ejer selv. Det har selvklart givet anledning til en lang række patetiske diskussioner i det radikale bagland. Diskussioner der drejer sig mere om hundens farve end hvorfra den er kommet. Fordi fænomenet Khader kunne opstå i et hvert parti på den politiske scene. Opskriften er simpel ‚Äì kombinationen af rygrad, mod og konsekvens er i dansk politik så sjælden en kombination, at alle reagerer kraftigt. Khader rammer en sjælden kombination af omstændigheder der gør, at netop han med sin baggrund i denne situation lammer al modstand. Selv pladderhummanisterne der ellers er garanter for den indholdsløse mening, står i denne situation uden ord. Netop dialogen er Khaders åbenlyse paradigme for at vælge De Radikale som parti. Et håb om frugtbar ærlig dialog, der desværre alt for ofte ligger i Jelveds håndtaske.
Som gammelt sortbælte i karate er Khader uddannet i den ædle kunst af selvforsvar. Men der ud over giver Karate uddanelsen også instruktion i at kende sin historie, formåen og begrænsninger. Gennem dialog skal konflikter og uenigheder løses. Og først når alle muligheder er udtømte er fysisk respons tilladt. Her er ikke tale om en dansk ørefigen, Olfert eller andet halvhjertet tjatteri. Når grænsen er nået, så skal der slås først og med mægtig styrke. Der er ingen der rejser sig efterfølgende! Nu står Khader så i rampelyset efter at have krævet Danmarks ret. Og rundt om står måbende Radikale kvinder med en arketype af en mand de teoretisk må foragte men realpolitisk må elske. Jelved selv er i vanlig stil uden skrupler i sin nyvundne jagt på endnu en pensionsgivende stilling. Og vil arbejde koncentreret på, at overbevise vælgerne om, at lille Naser i virkligheden er hendes produkt. Det vil ikke være uventet hvis Jelved end da vil påstå, at lille Naser er hendes sponsorbarn fra Syrien.
Tilbage står at se, hvor meget Naser Khader vil lægge navn og rygte til før grænsen med de Radikale Valkyriers mareridt er nået.
/caj
Rockwollfonden meddeler, at det sorte arbejde er faldet det sidste år. Skatteministeren glæder sig. Alle jubler. Et land af solidariske, retsskaftne borgere. Sunde sjæle i sunde legemer.
Men, nej. For sandheden er en anden. Moralsk anløbne sortarbejdere står nu for 46 milliarder kroner om året. Disse asociale stympere sidder med Rindal på væggen og Glistrup i maven og ser ned på samfundet – men efterløn vil de gerne have. Denne særlige ydelse man giver 68′ere, der ikke har lyst til at arbejde. For så kan de jo få endnu mere ud af deres sociale bedrageri. Som altså er i omegnen af mange hundrede millioner timer om året, eller tre uger om året pr. arbejdsduelig dansker i snit.
Gejsten fordømmer alle sortarbejderne (dvs. de kommer i helvede – og deres helvede er at skulle tælle andres penge i evighed) og deres usle verdensbillede. En primitiv holdning til tilværelsen og mennesket, langt fra de dybe værdier i forståelsen af fællesskabet, som præger ordentlige mennesker. Gejsten ved, de skammer sig. Gejsten ved, hvor de bor.
Karen Thisted, en kvindesagsforkæmper med stort T, har netop fortolket ugens begivenheder for danskerne beboende omkring Hovedstaden i TV2 Lorry og givet sit besyv med i en syvdagesperiode, der har indeholdt Kvindernes Kampdag.
Den mandlige studievært var fremme i skoene. Hvor er det, den trykker? Hvad er det, der mangler? Har kvindesagen sejret, eller er der mere at komme efter. Emner som FM100′s studievært, som vil have arbejdsgiveren til at betale for sine egne private valg kan vel næppe siges at være kønsbunde, men dem fik Thisted til at stå i front for hvad de unge skal lære noget af. Og alle de råd og nævn, som har et undertal af kvinder, de fik på hattepulden af Thisted, der dårligt kan tale dansk.
Sandheden er en anden. Sandeheden er, at kvinderne har samme status som udviklingslandene, hvor alle ved, at bistand giver 2% af hvad gode investeringer gør. Og her nytter det ikke, at man sætter kvoter og sære positive særbehandlinger op. Kvinderne svøber i luksus og har fået alle muligheder for at kæmpe i livet på lige fod med mændene – men kampiveren mangler blandt 68-gernerationen, som stadig tror, der skal gøres forskel. Samtidig sidder KLOVNEN tilbage og er bange for, at vi nu skal have et Kvinde-OL på samme måde, som vi har et Homo-OL – fordi det er vigtigt at vise verden, at kvinder også kan dyrke sport!
Sportsminister Brian har en drøm. Det er faktisk en drengedrøm. Han har altid drømt om at få de olympiske lege til København. En fantastisk begivenhed, som alle kan sole sig i og glædes ved.
GEJSTEN siger: Lad Slotsholmen blive Den olympiske By, og lad sundbusserne tage alle sportsfolkene til Saltholm, hvor vi har opført infrastrukturen. Lad os københavnere blive fri for sportsidioterne og det misforståede livsindhold i vores smukke, gamle by. Lad Brian få sin drøm opfyldt mellem ?òresunds våger.
Mario Vargas Llosa lyder følgende: “Når man sammenligner nutidens europæiske venstrefløj med den, der i sin tid gik foran i kampen for den ytringsfrihed, som fanatismen i dag bekæmper – så er det lige til at græde over.”
At være uden Gejst er døden selv. Man jer nu op.. forhelvede!
Det fortsætter. Nu vil Det Store Regeringsparti med den sunde fornuft, der tidligere har bidraget til forslaget om at erhvervsrette al universitetsforskning, nu også skære ned på specialerne på vores gamle, stolte universiteter. De stakkels studerende kan jo slet ikke klare det, lyder begrundelsen.
Så slækker vi da bare på kravene. Ja, jaaa. Det hele skal ende som på RUC, hvor kravene er lidt tåfletten og en 7. klasse i matematik, så går det såmænd nok.
Endnu et udfald mod vores eneste råvare, viden, som Partiet Med Langt Mellem Talenterne har succes med, støttet af Mørkemændene.
I kølvandet på vores regerings fremragende håndtering af den udenrigspolitiske krise og deres trygge og håndfaste kritik af alt og alle, endda med tydelig reference til velkendt retorik fra George Bush – er i ikke med os, så er i mod os – kommer så terrorpakkens anden del. Nu skal myndighederne have lov til at screene personoplysninger fra borgere, som slet ikke er mistænkte i nogen sammenhæng. Bare sådan hvis man nu skulle gå hen og finde noget. Men hvis man finder noget, skal det så destrueres igen, for det dur jo ikke i en straffesag, hvis der ikke på forhånd var mistanke.
GEJSTEN drager et lettelsens suk over Kylle og de andre meget professionelle politikere og lovmagere i Danmark. Det er dejligt, at der ingen slinger er i valsen, og at man kan være tryg ved dybsindigheden og den gennemtænkte strategi – samt visheden for, at ingen af dem har røget hash.
Lad den største Latte, synge den sidste løgn…