GEJSTEN

En dameglad nordjysk caf?©ejer har skaffet sig hele den nypuritanske horde på nakken, fordi han giver rabat til kvindelige caf?©gæster, der viser patterne frem. Politi, folkevalgte og bevillingsmyndigheder diskuterer mulige sanktioner. For den slags kan vi da ikke have i vores lille land. Vi vil hverken se snavs, tale om snavs eller høre om snavs. Vi lader som om, der ikke er snavs. SNAVSEMAND bor i et andet land.

Som mullaherne i Dansk Folkeparti prædiker, skal der være orden i tingene. Selv Ekstra Bladet er blevet nypuritansk efter lukningen af internetstedet, der anmeldte glædespiger i provinsen. GEJSTEN siger: Byg et M?òRKELAND et sted på Djurs, eller på Bornholm, til den sølle mængde af bagstræv, der glider ind i vores kropsåbninger som lusen, der overlever mellem de nedbidte negle. Vi vil se bare bryster!

Nyt forslag fra de såkaldte liberalister: Sæt din overtid i banken, så kan du hæve den, når du bliver gammel, altså så du kan betale for din efterløn selv. Eller hvad? Her må vi komme med glidebaneargumentet, for der er jo ingen ende på fantasifuldheden, når man ikke evner at tage fat på det gamle riges egentlige problemer.

For hvor ender det? Hvad bliver det næste? Får jeg renter af min TID? Hvor får jeg den bedste tidsrente? Indestående under 1000 timer giver ikke renter. Måske kunne vi realisere det pengeløse samfund ved at udbetale løn i sekunder og timer? Og hvad med freden? Jeg vil kunne hæve FRED i banken. Og jeg vil kunne opspare WREDE til de lange vinteraftener, WREDE som jeg vil kunne hæve online, når det passer mig. Jeg vil spekulere i WREDE over for FRED og optjene mere TID.

Hvor opsparer man KVALITETSTID?

Endnu en festival. Endnu horder af nulremænd i spasserland. Man må tage den fjollede sommerhat af for festivalledelsen, som trods alt magter at finde nyt og uprøvet materiale frem hvert år.

Det er ikke som ude i den virkelige verden. D?©r, hvor hjulene går i stå, hvis man deles om noget, hvor der ikke er noget at komme efter, og hvor nytte og værdi ikke kan måles på samme skala. D?©r, hvor DJ?òF-laget ligger som 20cm klistret sirup overalt og kommer ind i kropsåbningerne. Mængderne af inkompetente bøsserøve, som render rundt og skubber til papirsbunkerne, aflyser møder om ressourceplanlægning og aldrig bidrager med et eneste konkret, værdiskabende tiltag.

De er velfærdsstatens glemte overførselsindkomstmodtagere.

GEJSTEN ønsker Brixtofte en god tænkepause bag tremmerne. Mens vi husker hinanden på, at Brixtofte efterfulgte Anders Fogh som skatteminister, fordi Fogh havde gjort sig skyldig i kreativ bogføring og vildledning af folketinget, og mens vi ikke forstår en lyd af, at toppolitikerne har brugt fem dage og nætter på et resultat om velfærd, der ikke kan kendes fra udgangspunktet, og mens vi slet ikke kan se, hvorfor folketinget nu går på sommerferie i fire – FIRE – måneder, så er det dejligt at se retfærdigheden ske fuldest.

Broderfolket, som stjal vores land østensunds, har nu i sin iver for lighed og solidaritet nået til nye højder af samfundsnedbrydende aktiviteter. Senest har V?§nsterpartiet fremlagt forslag om forbud mod lektier: Det kunne jo være, at de ressourcestærke fædre og mødre hjælper deres børn med hjemmearbejdet, og dermed bidrager til uligheden og den negative sociale arv.

GEJSTEN har som noget meget særligt svært ved at finde ord. Den sociale arv handler ikke om faglige kundskaber, den handler om horderne af slappere fra ’68 og ikke mindst deres arvtagere, som kæmper for at ødelægge al vækst og fremgang. Kæmper mod elitisme og velstand. Måske er det den eneste måde at fastholde nogen, man kan være solidariske med?

Der står vi så i dag. Og skal åbenbart reddes af mullaherne i Dansk Folkeparti.

Det går fortsat i den rigtige retning. GEJSTEN erfarer, at stadig flere bedsteborgere hopper på vognen, hvor samfundskritikken møder grænsepsykopatien godt hjulpet af et tvivlsomt alkoholforbrug. Foreningen “Det Skæve Danmark” får af GEJSTEN et skulderklap med på sidevognen og alle ønsker om en morsom og lukrativ fremtid.

http://www.skaeve-danmark.dk/

Første majdag. En af de smukkeste dage i året. Blomster i flor, dyrebørn på vej, og naive, bagskuende navlepillenarkomaner i parkerne.

Men hvem har overtaget alle de smukke paroler? Forklædt som “liberale” har centrum-højre over hele Vesten taget vældfærdsstaten til sig og iklædt sig garantsjalet for de svage. Men det er et sølle sjal. New Labour, Compassionate Conservatism og ikke mindst det detroniserede danske minimalsamfund er tvivlrådighedens kronvidner.

Med stormskridt cementeres den offentlige sektor, planøkonomien, kassetænkningen, den udtværede tværfaglighed og udsigten til en belønning i form af en napoleonskage efter lang tids tro og vækstfremmende tjeneste.

Selv i et liberalistisk system er solidaritet vigtig, også selv om alting fundamentalt går ud på at mele den føromtalte napoleponskage mest muligt. For kun den ægte visionære kan se potentialet i de andres evner. Evner, som man ikke kan forpligte folk hinsides. Folk, som burde være klogere end at konsumere blå bolsjer under de røde faner.

Med jagttegn til at dræbe al vækst i samfundet kan vi takke fagbevægelsen for, at lønmodtagerne har ferie. Hvad skal vi dog med den slags i et velfærdssamfund, der kun kan vokse ved at belønne den ekstra indsats. Den ekstra indsats er ikke at sidde på stranden og SUPA – det er i omsætningens tegn, det sker. Nu sidder lønmodtagerne i fem, snart seks, uger om året og klør sig i numsen – ud over 800 ekstra helligdage og særlige fridage i kalenderåret. Hvordan skal Danmark kunne overleve de produktive asiater? Fagbevægelsens sejr er i sandhed ad helvede til.

Presset
Mod muren
Savner 103
Ikke mere
Flasken er tom
Kassen er tom
Hovedet er tomt
Må afsted…

Hvor jeg nyder mine dyrtkøbte urbane rettigheder. At på en frostklar morgen skære gennem landskabet som en varm kniv i smør. Båret af asfaltens befriende, glatte overflade på vej mod nye forretningseventyr. Ledt af den funklende stjerne på køleren af min bil. Drevet af en overvældende symfoni af hestekræfter. Ind mod spassernes ø af ynk og afmagt. Netop der lever jeg. Mens dunkle tømmermænd forfølger mig i bakspejlet har jeg fred i sjælen med 160 km/t. Disse øjeblikke af vakum, der forbinder den lange rejse mod SUPA, der i hverdagen er den eneste frelse for indholdsløsheden, skattes uendeligt. Med Morgenstjernes funklende kraft bygges den trojanske hest på ny. Klar til forløsning i byens centrum på klokkeslet. Skrigende sit tomme indre ud mod generationsrøveriet.

\caj