February 2nd, 2007
Karen Jespersen, xenofobiens dramadronning, er nu opstillet for partiet Venstre. Da hun og gemalen startede den politiske karriere, var det i det revolutionsrøde og antidemokratiske VS, og turen er siden gået over SF og S. Visitkortet siger Venstresocialist. Mysteriet er, at hun ikke har søgt optagelse hos DF. Som konvertit har man jo de mest ekstreme holdninger, som vi kender det fra lande som Israel – her er de tilflyttede amerikanske og russiske jøder de mest fundamentalistiske i “krigen mod terror”.
Måske er Karen trumfen i ærmet – trumfen, der kan fortælle den måbende befolkning, at borgerkrigen i Irak kun er medieskabt, og kan vise os, hvor de masseødelæggelsesvåben, som Anders ved findes, er. Men GEJSTEN tror det ikke. GEJSTEN frygter, hun er en venstreorienteret propagandist, der har inflitreret borgerskabet. Og det kan der kun komme underlig realpolitik ud af!
Posted in Ihvertfald, Knæfald | No Comments »
February 2nd, 2007
Danmark tabte en holdboldkamp. Først gik det meget godt. Frem mod halvlegen blev spillerne lidt trætte, og det gik lidt i stå. Efter pausen var der fornyet energi, men så kom de andre foran. Derpå blev alle lidt demotiverede, og i den forlængede spilletid kunne kræfterne ikke række til en sejr. Et skelsættende moment i dansk kulturhistorie.
Posted in Latteranfald | No Comments »
February 1st, 2007
Gymnasiereformens overlagte mord på indlæring i krydsfeltet mellem klassisk viden og moderne tilgang betyder, at alle i dag skal have psykologi, selvudvikling, egofinpudsning og snotunge på højt niveau. Alt på bekostning af de klassiske dyder som Matematik, Fysik, Kemi samt de historiske kernesprog som Tysk og Latin. Forfaldet er endeligt og isoleret kan vi snart se til at kineserne købar alt af værdi op. Efterladende forkælede snotunger på selvudviklingskurser, der gerne vil arbejde med noget “kreativt”. Det eneste kreative de kære gymnasielever har udviklet i den seneste tid er et øjensynligt stort forbrug af hårde stoffer i skoletiden. Den gamle rus opnået gennem indsigt og lærdom er væk. Den findes nu i 2 striber på et spejl bag elfenbenstårnet.
Posted in Frit fald | No Comments »
January 29th, 2007

GEJSTEN har altid haft et værdifællesskab med den fascistiske flodhest. Ikke på grund af holdningerne, for dem har vi sgu allesammen, men på grund af formen. Form er altid sat over funktion på GEJSTEN, og Dolphs form kan vi alle lære noget af. Nu er flodhesten død, gjort tavs af den selvsamme mand, der skabte ham. Endnu et angreb på ytringsfriheden med en bagstræberisk begrundelse, at kende sin besøgelsestid.
Dolph kendte ikke sin besøgelsestid. Netop derfor var han vigtig. Til genglæd kendte han heller ikke sin besørgelsestid.
Posted in Tæppefald | No Comments »
January 29th, 2007
En falsk døråbning til livets bagside, et beskidt, overpisset lille hul, som bygningsinspektøren har spærret af, men stadig stort nok til, at en dranker kan rulle sig sammen og onanere som en chimpanse i bur.
Posted in Bundfald | No Comments »
January 16th, 2007
Networking
Selvrealisering
Proaktiv
Globaliseringsparathed
Storytelling
Forandringsparat
Implementering
Downsizing
Nedbemanding
SUPA
Posted in Affald, Henfald | No Comments »
January 4th, 2007
Det går ufatteligt godt. Der er 100 mia i overskud, heraf 30% som ingen forudså ville komme i kassen, da julesalget startede og mens der var demonstrationer mod fyringer i børnehaverne. Det er ufatteligt, så godt det går. Det går ufatteligt godt.
Og investeringerne går godt. Der er penge til alle med ideer, der kan vækste. Ideer, der kan blive til værdi for Danmark og danskerne. Projekter med potentiale og fremtidige skaleringsmuligheder. For risikovillig og ansvarlig kapital er der masser af i Danmark. Venturekapitalister, kapitalfonde og offentlige væksthuse falder over hinanden og over forretningsenglene i kapløbet om at nå den bedste, entrepenante ide først.
Men det er et sølle kapløb. Kun id?©er, der er så lette at forstå, kan blive til noget. Skal der laves om på værdikæderne eller ridses i lakken på konkurrencesituationen, er der ingen penge. Ingen visioner. Ingenting.
Det bekræftes i dag af opfinderforeningen og et par opfindere, som finder situationen grotesk. Danske opfindere tager i stigende grad og næsten udlukkende til udlandet for at finde finansiering til projekter med nyhedsværdi. Projekter, der er tænkt stort. Projekter, der skaber værdi ud over det selvindlysende og udlukkende finansielle. Projekter med sjæl og hjerte.
Og ak. Som sædvanlig er debatindlæget fra den såkaldt borerlig-liberale regering, at der ikke er noget at komme efter. Helge Sander afviser kritikken og siger, at det ikke passer. Der må være noget galt med opfinderne, siden de skal til England efter PENGE. Eller deres projekter. Det kan ikke være investeringsmiljøerne i Danmark. En sædvanlig retort fra en regering, der er kørt aldeles i sænk på alle liberale kerneområder – personlig frihed og mere selvbestemmelse til borgerne. Vi har nu mere overvågning gennem terrorlovgivningen, mere centralisering gennem strukturreformen og mindre fri forskning gennem den nye universitetslov. Alt ensrettes og vi forventes alle at bukke, sige undskyld til Hr. Møller og de multinationale selskaber, mens de ikke betaler deres skat i Danmark.
Mens alt det står på stivner cementen i finmekanikken. KLOVNEN vågner fra sin julebrandert og skuer ud over det golde land. Landet uden perspektiv, men med friværdi og minder om ’92.
Posted in Bundfald, Tilbagefald | No Comments »
December 28th, 2006
Her bringer vi vores årlige, bitre quiz for året, der gik.
1. Folketinget vedtog en lov, der systematisk skal mobbe et mindretal i befolkningen gennem udelukkelse fra sociale aktiviteter på grund af deres vaner. Hvilket mindretal?
2. En administrativ finte har fungeret som effektiv stopklods for en tiltrængt skattereform. Hvilken finte?
3. Angrebskrigen for Oliefelterne i Mesopotamien fik endelig dom for, at Saddam er skyldig – og nu skal han oven i købet i galgen. Hvad bliver Saddam for sine tilhængere, når han er udåndet for enden af rebet?
4. En udenlandsk statsmand var på besøg i Danmark i tre kvarter til en pris af 60 millioner kroner. Hvad hed manden?
5. Paven besøgte Tyrkiet og kaldte Islam noget, de ikke kunne lide. Men hvorfor går Paven med kalot?
6. En kvindelig vandpolospiller udmærkede sig med tre spektakulære mål i lokalturneringen i Bram. Hvad hed holdet, og hvorfor skiftede hun inden kontrakten udløb?
7. En toppolitiker tog konsekvensen af det talentløse sammenrend i de større partier og pegede i trods på sig selv som statsministerkandidat. Hvad er hendes varemærke?
8. Et regeringsparti havde i år langt færre eksklusioner på grund af sexchikane end normalt. Hvad hedder partiet?
9. Et sammenrend af unge, utilpassede, asociale blandingsmisbrugere holder et hus besat i en bydel af København. Hvad er meningen?
Vær med i næste omgang, hvor GEJSTEN lægger navn til en spå-quiz for 2007.
Posted in Indfald | No Comments »
December 21st, 2006
Nu nærmer sig lysfesten, de store monoteistiske religioners omdrejningspunkt. Frelserens komme. En chance for at komme nærmere Skaberen og blive renset. En chance for at få overleveret noget af den moral, vi som mennesker ikke besidder. En mulighed for at få et øjebliks fred. I denne ånd bringer GEJSTEN et citat fra en nu himlet videnskabsmand, den store Bertrand Russell, som i 50‚Ä?erne sagde:
“If I were to suggest that between the Earth and Mars there is a china teapot revolving about the sun in an elliptical orbit, nobody would be able to disprove my assertion provided I were careful to add that the teapot is too small to be revealed even by our most powerful telescopes. But if I were to go on to say that, since my assertion cannot be disproved, it is intolerable presumption on the part of human reason to doubt it, I should rightly be thought to be talking nonsense. If, however, the existence of such a teapot were affirmed in ancient books, taught as the sacred truth every Sunday, and instilled into the minds of children at school, hesitation to believe in its existence would become a mark of eccentricity and entitle the doubter to the attentions of the psychiatrist in an enlightened age or of the Inquisitor in an earlier time.”
Grunden til, at organiseret religion legitimerer direkte fjendtlighed er, i modsætning til at tro på Rusells tekande, at religion har magt, har indflydelse, kan trækkes fra i skat, og bliver systematisk overleveret til forsvarsløse børn. Børn bliver ikke tvunget til at lære vers om tekander i kredsløb udenad i deres formative år. Det ville være en oplagt sag for de sociale myndigheder. Folkeskolen giver ikke tekande-troende fri på deres hellige mærkedage (godt nok har vi Store Bededag, men alligevel). Dem, der tror på tekanden stener ikke dem, der vælger anderledes eller gør dem til grin i tegneserier. Mødrene advarer ikke deres døtre om at blive kærester med sønner af fraktioner, der tror på tre tekander i stedet for ?©n.
GEJSTENs julehilsen er derfor en hilsen til alle dem, der ser religion som en virus, der inficerer det menneskelige sind. En virus, der giver os skyklapper på. En virus, der misbruger børn. En virus, der fornægter sandheden og skaber splid og vold mellem mennesker. Og til de andre: Husk på lignelsen om tekanden, når i står der i kirken og lytter til Guds Ord juleaftensdag. Husk på, at I selv har magten til at skabe det moralkodeks, I vil leve efter, i stedet for at lade jer det diktere – endda på række, som i Nordkorea. Husk på det, når i hører på Systemet Krarup & Langballe, der vil lave godt om til ondt og ret om til wrang. Glædelig Lysfest.
Posted in Messefald | No Comments »
December 20th, 2006
Weekenden bød på oplevelser af endnu usete højder. I et selskab i det sydlige nordsjælland gik den sædvanlige polariserede politiske debat. Og et bestemt argument blev igen hevet frem. Det er argumentet, der diskvalificerer modstanderen, fordi han eller hun har “de rigtige meninger.”
For en gangs skyld var forsøget på at indkranse betydningen bagved vellykket. Det viser sig, at “de rigtige meninger” fx kan handle om, at der henvises til Danmarks tilslutning til FNs menneskrettighedserklæring, til andre internationale ikke-angrebspagter, eller til arbejdets ret til fri bevægelighed. Kort sagt – henvisninger til gældende lovgivning.
Hvis “de rigtige meninger” er ensbetydende med, at lov er lov og lov skal holdes, hvad er så de forkerte holdninger? Og hvorfor er det aldrig de Radikale, der beskyldes for at have de forkerte holdninger? Måske er det noget med moral – moral er jo det, som præstestøttepartiet mener er givet af Gud, da vi mennesker ellers ville tæske rundt i et voldsorgie som ungdommen på Nørrebro.
Og mens vi kan sidde under juletræet og tale om rigtige og forkerte meninger er talentmassen uændret hos den udøvende magt. Godt nok blev vi frigjort for fødevareministeren, hvis moral åbenbart var for lav for præstepartiet. Men hvad stiller vi op med resten af koret med de forkerte meninger og den dårlige moral.
Vi nævner i flæng. Tørnæs’ illegale arbejdere. Løkkes mujahedin-støtteprojekt. Thor Pedersens bopælspligt. Socialt bedrageri. Ministerræs. Rødvinsnæsen. Dårlige betalere. Sexchikane. Rod i økonomien. Det er ikke noget, GEJSTEN tror. Det er noget, vi ved.
Men vent. Det er jo ikke deres skyld. Det er en sammensværgelse. Det er på grund af den uhellige venstreorienterede bermudatrekant. På grund af de Radikale og deres irriterende forslag. Alle dem med de rigtige meninger. GEJSTEN siger glædelig jul og må i alle kløjs i den brune sovs med fingrene i klejnekassen.
Posted in Affald | No Comments »