Kulturens Sejr

April 24th, 2007

Endlig fik Darth Plummer øjnene op for den rigtige løsning. En lukning af DR Sporten er et nødvendigt (dog ikke tilstrækkeligt) tiltag for at spare PENGE, men samtidig er det et stort skridt frem for vor danske kultur. Nu kan vi erstatte timevis af ævl og plapren fra en række af sports-”journalister”, der enten ser helt blanke ud eller ligner en postej. Det er en stor dag for danskheden og det overskygger på alle måder den lille prinsesses komme.

GEJSTEN foreslår så, at DR erstatter segmentet i TV-Avisen med kultur- og kunstnyheder, så vi kan rejse vores kultur fra præstepartiets og den sky statsministers skammelige middelmådighed. Men hvad siger Brian?

De Sorte Svin I

April 20th, 2007

Efter et langt liv med Told og Skat som repræsentanter for den ypperste inkompetence er der endelig ved at ske noget. Man søger nu medarbejdere med “erfaring i skattetænkning (dog uden dom)” og ændrer kreativt sit image. Måske statsministeren kunne få job d?©r efter næste regeringsskifte? Der var jo noget med kreativ bogføring.

Og endnu bedre er kampagnen mod sortarbejderne. Disse repræsentanter for griskhed, selviskhed og nedrig asocial adfærd bliver nu udstillet i biografer, på metrostationer og i offentlige urinaler. Dejligt at tænke på, at sortarbejderne må stå med slap pik og tisse med dårlig samvittighed.

Men det er ikke nok. Sortarbejderne skal findes og straffes. Skatteunddragelse ved sort arbejde har alt, alt for lave straffe. GEJSTEN siger: Send sortarbejderne til Guantanamo eller Abu Gharib, UD skal de, UD, hvor de for 8 kr om dagen kan arbejde deres skattegæld af – med en status af “illegalle arrestanter” kan det jo tage mange år. Nu stiger renten jo også.

Ny på Bladet

April 18th, 2007

KLOVNENS hæslige fjæs stråler
Lederevne i kilo vi måler
Socialismens overvægt har lagt mikrofonen
Spærreballonen har taget tante-tronen

Klovnens 1. Lov

April 11th, 2007

stfu-762351.jpg“Forbrugerens gennemsnitlige dumhed stiger med hans købekraft.” Senest har forbruger-organisationerne gået i brechen for deres stakkels medlemmer, som har købt sig fattige for de i friværdien så billigt belånte midler i fladskærme, som ikke rigtig duer. De stakkels forbrugere, der skal vise naboen og svigerfamilien, at her går det rigtig godt, for nu kan vi hænge tv-apparatet på væggen.

GEJSTEN griner i skægget og klapper af V?ÜKSTMAND, som kravler ud af alle åbninger i kroppen og væggen. Jeres flade tv-apparater er intet værd. “HD Ready” ville jo ikke hedde “Ready”, hvis det slet og ret var HD. De fleste er blot computer-LCD-skærme, som ikke er lavet til hverken den rette opløsning eller rette kontrastændring. Men hvorfor græde snot over det? Ned og lån flere PENGE og køb flere skærme. Råb HURRAAAA for forbruget, som onde røster mener vil falde fremover. Det må det ikke – vi skal have V?ÜKST drevet af privatforbruget, ellers går ALT galt. ALT.

Tvivlens Nådegave

April 11th, 2007

Sidst Ulrik Høj, og nu Jens Christian Grøndahl. ?ân efter en melder de sig under fanerne af angrere, der nu – i irakkrigens sidste timer – kan se, at det var en fejl af enorme dimensioner at tro, at fred i mellemøsten kunne vokse ud af en angrebskrig.

Hurra for det. Under fanen står allerede Thøger og smiler som en basunengel. Måske en dag er der noget at komme efter hos Den Store Rorgænger, for hvem Abu Gharib og Guantanamo åbenbart stadig med vanlig Rumsfeldsk logik er nødvendige onder? Han sigedr i hvert fald ikke så meget mere.

Retten til at leve eget liv

March 31st, 2007

En tur gennem København 31. marts. Seks gange bliver man antastet. Spændet er fra funky AIDS-bekæmpelse til den hjemløse Roma. Det holder ikke. GEJSTEN må forlange muligheden for en spadseretur gennem det gamle København uden at skulle blive mindet om al verdens dårligdom for hvert 20. skridt. For til fælles for alle er, at de vil have dine PENGE. Scientologen vil have dine PENGE. Den hjemløse vil have dine PENGE. AIDS-pigen vil have dine PENGE. Alle vil have dine PENGE, og minder dig konstant om det. Men det skal de ikke have.

Pis i bukserne og varm dig ved PENGENE

March 29th, 2007

Kapitalfondene bag TDC udtaler nu, at Dyremoses tre-cifrede millionbonus aldrig ville være sat i stand under deres ejerledelse. Hurra for det. Så er der håb.

Når en erhvervsleder kan score svimlende summer ved at forbedre bundlinien på kort sigt, kan enhver sige sig selv, at det går ud over de længerevarende investeringer. Alle innovative, fremadskuende, entreprenante og spekulative projekter stoppes og erstattes med her&nu-profit og rationaliseringer.

En strategi, der standser vækst i Danmark mens den forgylder den IQ-svage elite. En elite, der tæller en større mængde tidligere borgerlige politikere. Den tvivlsomme jagt på profit på den korte bane sætter Danmark endeligt af sporet som et elendigt servicesamfund uden visioner, krav eller fantasi. De kommende generationer bliver ofret på middelmådighedens og grådighedens alter i dansk erhvervsliv.

Tid til at gå i haven

March 27th, 2007

Jørgen spirer smukt
Morgenfruen titter
Solen står stille op

Tomhed

March 27th, 2007

Man har altid sagt, at politikere lyver eller ikke rutter med sandheden, eller hvordan man nu skal formulere denne kvarte sandhed i beskrivelsen af en vanskelig håndtering. hvor hensyn står over for hensyn og en redigering af sandheden nu og da er på sin plads. Men det gælder almindeligvis om at bevare troværdigheden. Sådan har det været.

Sådan er det ikke i dette flertals tid, hvor politikere som Luise Frevert eller Brian Mikkelsen eller for den sags skyld statsministeren lyver. Fanges de i det, bliver det gjort til et spørgsmål om ytringsfrihed. “Jeg har min ytringsfrihed til at hævde, at månen er lavet af grøn ost, og at de kulturradikale er skyld i alting. Er det løgn? Jamen, min ytringsfrihed!”

Man spørger sig selv, hvad der skal til for, at en politiker i det nuværende flertal, efter at være blevet grebet i at lyve og har nedsat sig selv i almindelig agtelse, trækker sig fra sit ombud. Går Lene Espersen nu af som minister, fordi det nu står klart, hvor tynd Vollsmose-sagen er? Espersen, der inden grundlovsforhøret udtalte, at dette var den alvorligste sag nogensinde. Justitsministeren! Ikke i en bananrepublik, men i Danmark med de nok så besungne værdier og den Karen Jespersenske sammenhængskraft i hoved og røv.

Eller Brian Mikkelsen. Hvordan kan han blive siddende efter det viser sig, at han ikke alene lyver, men overtræder al god moral og forvaltningsskik? Eller Frevert – at hun ikke allerede efter det med hjemmesiden, som hun tog ansvaret for, men ikke havde skrevet og læst, men stod inde for uden at kende indholdet, som hun var imod, meldte sig som mavedanserinde i Fremmedlegionen er ubeGRIbeligt. Intet af det, hun siger, står nu til troende. Vælter sig i løgn og humbug for at komme i medierne. Men hun har jo syn ytringsfrihed.

Hvis man er i det humør kan man mene, at politikere, der lyver og slipper af sted med det, udlukkende fordi de beskyttes af et flertal, undergraver folkestyret. Uden tillid går det ikke, når det ene udsagn kan være lige så godt, eller snarere skidt, som det andet. Masseødelæggelsesvåben er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved. Nå nej, men så var det noget, vi troede, vi vidste, og statsministeren har sin fulde ytringsfrihed til at tro, hvad han ved, og vide, hvad han tror. Og der er ikke noget at komme efter, for der er ikke noget at vente sig.

Man glemmer så hurtigt

March 20th, 2007

selangt.jpg

Som vi var nogle der mistænkte, da sagen om de forfalskede trafikprognoser for ?òresundsbroen rullede, så har Ikaj Kast nu endelig bekendt sit galoperende storhedsvanvid. I dagens udgave af Politiken går at læse:

‘I kan rende mig’
¬ªFolketinget har aldrig oplyst mig om, at jeg skal betale skat. Så I kan rende mig et vist sted. Det var mig, der byggede Storebæltsbroen, og det var mig, der byggede ?òresundsbroen. Så manglede det da bare, at jeg får fri transport, når jeg er på Christiansborg til møde¬´, siger tidligere trafikminister Kaj Ikast til Nyhedsavisen.

“Tju Hej” siger Gejsten og spejder med vedmod efter æresstøtten for de tusinder af arbejdere, der sled for at realisere Ikaj Kast’s drøm om landfasthed med Skåne.