May 9th, 2007
At kende sin plads. Et oprør er staret. Khader vil ikke længere være håndtaskens skødehund.
Ny alliance er født. Med 1/3 af kylle, rylle og pylle og den lille grønlænder på slæb.
Hungeren efter handling har pustet partiet op på knapt 8000 medlemmer på ingen tid. En bemærkelsesværdig handling set i lyset af det fraværende partiprogram. Kun at “Pia er dum” er det blevet til!
Med sig kan de jo tage vores gamle bolledukke Frevert. Også hun er blevet sur på Pia. Striden er i DF’s ånd her ikke politisk. Nææ en ren personsag, hvor pressen slås om, hvad Frevert har sagt om Pia.
Se& Hor: Pia er en Mokke!
Børsen: Pia er altid sur!
BT: Pia er kold og beregnende!
Bogen Frevert har skrevet om emnet har ingen læst. Men det er nok også bedst.
Og sådan hilser KLOVNEN sommerens agurketid velkommen. Med vrøvl og sludder vinker Gejsten ad borgen og håber..
Posted in Bifald, Bønfald | No Comments »
May 7th, 2007
Fagforbundet 3F kører store, dyre inserater i dagbladene. “Vi skaffer Laila 650.000 kroner”, står der. Skaffer?! Er fagforeningen nu blevet til en juridisk blå stue, hvis eksistensberretigelse er at “skaffe” PENGE til medlemmerne gennem sagsanlæg mod arbejdsgiverne? Man ser det for sig. De sidste krampetrækninger fra en fagbevægelse, der ikke har været i stand til at forny sig og definere sig i forhold til de nye udfordringer i en globaliseret verden, hvor sammenhold og solidaritet på tværs af de gamle definitioner af hvem, der er arbejdstager og hvem, er er arbejdsgiver, er virkeligheden. En fagbevægelse, der ender sine dage med en selvforståelse af at være dem, der “skaffer” deres medlemmer mammon i en reaktionær nulsumsforståelse.
Hvad med at være en organisation, der arbejder for vækst? Hvad med at se muligheder i stedet for konflikter? Hvorfor mon de unge generationer griner af fagbevægelsen? KLOVNEN vender ryggen til og drager et de tabte muligheders suk. Med dårlig ånde.
Posted in Krampeanfald | No Comments »
May 7th, 2007
Den snævre selvbeskyttende kulturelite der har regeret i Gøngemosen i mange år, vil nu have folkehøring om DR. De mener ikke at folket er tjent med at deres DR er under politisk kontrol. Dette håb om folkelig opbakning er en ny vinkel. Tidligere har DR i sin opdragende funktion frabedt sig folkets mening. Folket ved ikke hvad der er godt! Endsige hvad der er nødvendigt.
Gejsten siger: Giv DR en folkehøring. Så vil de sande at Anna Phil i Matador er folkets vilje. Sendt i endeløse båndloop vil også sikre en klækkelig besparelse overalt. Alle er glade, Plummse smirgrer folket og KLOVNEN klapper!
Posted in Tæppefald | No Comments »
May 7th, 2007
Hvad med wellness-safari? Køre rundt i en stor Hummer og skyde med Gatling efter horderne af bevidstløse forbrugere på “wellness-bølgen”. Folk, som lader sig smøre ind i nøddecreme og stopper næsen med pebermynteblade, mens de nynner og glemmer alt om livets faktiske vilkår.
Sænk dem ned i lunkent vand og luk låget i. Så kan de ligger der i evig wellness og onanere i mørket, mens vi andre kan få FRED. Wellness vokser ikke ud af at smøre mad på kroppen, wellness kommer af stort alkoholforbrug og erkendelsen af, at andre har det værre end ?©n selv.
Måske er her id?©en til et borgerligt ekspertpanel. Smagsdommere i Wellness på den Borgerligt-Liberale Måde. Kommissoriet fylder kun ?©n sætning: “Der kommer flere og flere af dem, det hjælper ikke at sætte fælder op mere.”
Posted in Angstanfald, Krampeanfald | No Comments »
May 5th, 2007
Det amerikanske republikanske parti, også kaldet Det Store, Gamle Parti, eksponerede sig for omverden i går gennem en paneldebat. Den bestod af et sammenrend af politikere med et kandidatur i maven. I det store var det en perlerække af fundamentalistiske udsagn, der blev lagt for dagen, men det mest skræmmende var dog, at 3/10 af kandidaterne rakte hånden i vejret, da mødelederen spurgte, hvem der ikke “troede på evolutionslæren”.
Ved Profetens skæg! Når vi samtidig ved, at Bush og Blair holder hinanden i hånden, lukker øjnene, og beder stille bønner før store militære beslutninger. De taler med Gud. De får beskeder fra oven. Lederne af den fri verden tror på nisser! Vi har ikke meget håb tilbage.
Det minder jo lidt om Dansk Folkeparti, der nu skal fortælle alle os danskere, hvad danske værdier er. Et katalog af danske værdier, som vi har at holde os til. Værdier som dødsstraf, offentlig heilen og primitive menneskesyn. Mon ikke kreationisme står i kataloget? Hvad siger Søren?
Posted in Bønfald, Syndefald | No Comments »
May 4th, 2007
Vil ikke sige stikke mænd på næven? Hvad er nu det? Det er ikke godt. Det kan vi ikke lide, så må vi isolere og gøre nar. Men hov? Hvad er nu det? Konsekvens, siger De? Så hvis Asmaa skal fjernes på grund af det med at afvise næven, så må vi tage affære over for horderne af spassere, der ganske enkelt ikke kan finde ud af at give et ordentligt håndtryk! Det er værre at sige goddag som en varm karklud, et halvhjertet klem på fingerspidserne, som man typisk får det af de endimensionelle taktikertanketænkere.
Husk det, næste gang, du får et slattent håndtryk. Og brug din ytringsfrihed til at sikre, at de bliver smidt ud af vores fællesskab, mens du heiler og latterliggør menneskerettighederne som ødelæggende for sammenhængskraften. Så bliver alt godt i vores lille smørhul. Et hul, der vokser.
Posted in Latteranfald | No Comments »
May 2nd, 2007
Det sjove ved Morten Messerschmitts exit var, at han rent faktisk gik i pressen med beskeden om, at han ville sagsøge BT for bagvaskelse. Når nu 35 mennekser var sanhedsvidner i Tivoli for, at han i sin brandert havde sunget nazistiske sange er det et tegn på stort mod – hvis det ikke lige var fordi, at Pia havde stillet ham ultimatumet enten at blive renset eller fise af. Det vidner om et lillebitte intellekt. Men det skal ikke skille os ad. Det er i udgangspunktet smukt, at sandheder kommer frem gennem stor indtagelse af alkohol, desværre tarveligt, at Messerschmitt ikke efterfølgende fulgte det op på den fede måde. ?òrhard kunne det med den fede måde – bare i sproget – pegede i alle retninger og henviste til ‚Äúspæiderbevegelsen‚Äù. Men alle ved jo efterhånden, at Dansk Folkeparti ikke repræsenterer danske værdier.
A propos sandhed og DF fremgik det i løbet af ugen i samme åndedrag, at PastorPolitikeren Krarup er blevet misforstået. Stakkels Søren. Det var noget med bøsser og handicappede. Men redningsforsøget i pressen gik ud på, at han jo var teolog og beskæftigede sig med sandhed, mens politik var noget med magt. Teologi = Sandhed ?! GEJSTEN siger: Hold da K?ÜFT. I et moderne samfund må man da kalde DF for et specielt sammenrend af landbytosser i tredje potens. Når det rationelle og moderne skal stå tilbage for det overnaturlige gammeltestamentlige wrøvl, som bilbelfortolkerne prædiker, så lades alt håb ude. Endnu engang må vi konstatere, at sandheden bagvaskes af simple demagoger med hang til magten.
Og netop magten er jo, hvad AFK klamrer sig til. Klamrer sig ved hjælp af et parti med 23% folketingspolitikere med dom for racisme, 8% gammeltestamentlige præstepolitikere og helt igennem udansk opførsel. Det er tydeligt for enhver, at det ikke længere handler om Danmarks bedste, men om AFKs magtposition. Tarveligt, skammeligt og primitivt ud over alle grænser, at selv det rødlejesvendsinfiltrerede P1 ikke gider gentage det længere: At basere sin magt på at parti som DF er som at æde lort i kulissen for at tilkæmpe sig næste rolle i det næste afsnit af den komplet intetsigende føljeton.
Posted in Bortfald, Tilbagefald | No Comments »
April 26th, 2007
Den unge minister Kristian Jensen fik nu endelig skovlen under de store børnefamilier. Med omlægning af bilafgifterne tvinges alle familier med medlemmer over 185 cm samt mere end et barn, til en liv i smerte eller evig fattigdom. Kun mikrobiler uden plads bygget af asiatere – til asiatere kan betales af den gennemsnitlige familie. Skal vi, der på utallige opfordringer har fyldt huset med egen producerede børn, rejse på tværs af Riget, så fordres i dag 2 mikrobiler. Det betyder, at miljøbesparelsen er væk med det dobbelte provenue ved salg af de “billige” biler er sikret.
Hvornår tager AFR den liberale ske og sin knægt af en skatteminister i hånden og fører den politik, der forventes af en liberal regering. Slesk leflen for midten har aldrig sikret fremskridt, forandring eller innovaiton. Højest en plads i historiebøgerne som ligegyldig parantes i stagnationens æra.
Når nu de store børnefamilier har sikret alle singlernes pension og velfærd, så vil det kun være ret og rimeligt at den gruppe afgiftsfritages ved bilkøb. Lad de der yder for fællesskabet nyde i lige mål. Store biler til Store familier! Så kan singlerne suse rundt i de små japanerbiler og knalde ind i hinanden.
Posted in Trykfald | No Comments »
April 26th, 2007
Så er agurketiden over os. Tidligt men smukt ser vi allerede de første non informative tomgangshistorier spire frem. Asmaa Abdol-Hamid vil så gerne i Folketinget med sin turban på. Først forsøgte hun med Socialdemokraterne på Fyn. Der tydeligt husker det rungende NEJ de gav hende endnu. Og nu skal hun med Enhedslistens fælles hånd, erstatte Pernille RT som sexgudinde på borgen. Enhedslisten, der i den andledning ikke ser noget problem i Asmaa akutte hukommelsestab, da det jo er svært at huske, hvad man lavede for 3 år siden – som det forlyder fra Listens ordfører i slige sager.
Gejsten siger: “Lad nu barnet være ..!”. Astmas politiske program består i følge medierne af, at hun ikke vil give hånd og vil beholde sin Turban på! Fred være med det. Faren i samme er til at overse. Lad os blot byde Astma velkommen på tinge og se hvorlænge det holder.
Posted in Tæppefald | No Comments »
April 24th, 2007
Boris har forladt denne verden. Manden, der blev bindeleddet mellem det gamle Sovjet og det moderne Rusland, er ikke mere. En stor sjæl, en stolt mand, der ikke var bange for at SUPA sin troværdighed væk. Men KLOVNEN boede også i Jeltsin – og KLOVNEN er ikke død!
Posted in Dødsfald, SUPA | No Comments »