Tegnestuen Bystrup Arkitekter har nu foreslået en flydende ø i Københavns Havn fyldt med gøglere og alternativ performance.
Fremragende ide – saml dem på et sted, kap fortøjningerne og se byens gadeartister forsvinde dansende og jonglerende ud i Kattegat.
De konservative vil kun være med til, at den særlige skatterabat for borgere over 64 – hvis man regner lidt efter bliver det akkurat til gamle 68′ere – skal gælde i fem år. Indsnævringen i gruppen af Særligt Begunstigede Borgere er nu komplet. Personnummer med endetal 42-47 er inde i varmen. Alle andre må betale. Til døden skiller os ad…
I post-68′ernes jagt på det smertefrieliv i friværdiens vakum. Der hvor intet opleves uden garanti for tomhedens empati. Der arbejdes nu på, at berøve homo sensibilis den sidste nødudgang. Øjeblikket hvor livet indtrykkes i klare øjeblikke. Proff. Nutt (www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/09/27/173631.htm?nyheder), der utvivlsomt besidder fantastiske faglige kvalifikationer, er nu ved at berøve de få levende sjæle den sidste smerte der holder dem på jorden.
Vi ender med at måtte importere tømmermænd fra Polen, blot for at få fornøjelsen med!
Fagforbundet 3F kører nu omkostningstunge hvervekampagner på billboards med børn, der er ulige. Med store bogstaver bliver man belært, at “Rige børn holder længere end fattige” og ser på et billede af en knægt med tennisketcher og en anden med noget, man aldrig rigtig forstår, hvad er.
En helt igennem misforstået logik, men hvad kan man forvente af institutioner, som ikke engang selv kan forklare deres lønstatistikker. De riges børn lever ikke længere fordi deres forældre er rige. Det er langt mere sandsynligt, at de gener, der gjorde deres forældre i stand til at gøre en ekstra indsats også bor i børnene. Og 1000 andre omstændigheder, som man åbenbart skal være student for at forstå.
Men som et barn sagde ved busstoppestedet: “Det er da ikke de rige børn, der holder længere. Det er de raske børn.” Man får ikke raske børn af at plædere for nulvækst og bruge resten af livet på at “kæmpe” om den kage, der aldrig blev større.
Oplevelsesøkonomien repræsenterer et skred. Et skred fra de rene, konkurrencedygtige og professionelle produkter over mod historiefortælling og identitet. Man kan ikke sætte sig i en (røgfri) bar uden at skulle høre stolpe op og ned om hvordan mikrobryggeren i baglokalet har ristet malten ganske som oldefar på heden, om sødmens spil på tungen, der iblandet den sene citrusbrise i eftersmagen genskaber billeder af vesterhav og ensomme fiskerfruers lystige dans med landsbyens alphahanner. Man kan ikke være nogen steder uden at skulle belemres med historiefortælling og udenomssnak og tirader af ligegyldigheder om produkternes fantastiske baggrund – aldrig produkternes grundlæggende egenskaber. Det er til at blive IDIÖT af.
Oplevelsesøkonomien betyder, at vi skal høre på endeløse baner af ævl og bræk fra timeansatte tjenere og bebumsede telefonsælgere, der har været på storytelling-kurser. GEJSTEN siger: Hold KÆFT og giv os FRED. Vil have en FREDELIG oplevelse iblandet alhohol.
Pia var til numerologkonsultation i går.
Det DUR ikke. TV3 lancerer “2900 Happiness”. Der er intet lykkeligt endsige velstående ved Hellerup. Hellerup er bydelen i Gentofte med dialekten, der er til grin. Den opadsnobbende del af kommunen. Dog på den rigtige side af motorvejen, men alligevel til grin.
Så kan man sige, at Skodsborg er stedet. Der er noget om snakken. Skov til venstre og vand til højre. Men hvilket vand? Sverige til al evighed. Forbudsudsigten og alkoholfri morgensol. Det dur heller ikke.
Så er der Gl. Holte. De afdankede golfspilleres paradis. Intet Happiness der. Trørød er helt i skoven. Ved- og Humlebæk ligeså. Måske er der noget over blandingen af whiskybælte og knoldespark oppe syd for Snekkersten, men helt ærligt:
Der er kun eet sted, der giver mening at lave en TV-serietitel omkring, hvis det skal give mening i en større kontekst, og det er 2920 Charlottenlund. Der, hvor den sorte skole stadig findes, hvor forældrene aldrig er hjemme, hvor drukturen starter ved det fyldte 12. år, og hvor ALLE får indflydelsesrige poster i samfundet senere. En sølle research på TV3.
Glædens dag er opranden. Kom lad os juble på hvert et lille kontor, i hver en skole, på hvert en arbejdsplads og i alle hjemmene, hvor computerne bor. M$ har idag tabt appelsagen ved EU domstolen fra 2004. Et vigtigt skridt mod monopol på ubrugelig software. Men Gejsten græder indvendigt. For det er ikke ønsket om frihed for den enkelte og bedre software der ligger bag dommen. Det er markedsdominansen der angribes. Endnu et forkert motiveret handling, der rammer rigtigt.
Nu har Alan Greenspan, tidligere chef for den amerikanske centralbank, i sine erindringer skrevet, at Irakkrigen handlede om olie. Hvad sker der for de quislinger, der ikke længere sidder på deres poster – hvor er anstændigheden henne?
Ved de da ikke, at Irakkrigen handlede om masseødelæggelsesvåben? Det viste Powell selv i FN, og Fogh fortalte det i fjernsynet. Nu må de holde op med at drille os.
Borgerlig valgalliance med Naser & Ko. En forudsigelig hændelse. Pia på barrikaderne. En forudsigelig konsekvens. Mens Den Store Fogh i sin taktisk blændende form nu tipper over og lader Pia kværne løs mod Truslen Udefra ligger Naser og drømmer. Nu kommer skattelettelserne i takt med de stigende renter, faldende virksomhedsvurderinger og omsætninger af tvangsauktioner. Mens alting går skidt for de fleste skal vi altså i valgkampen høre på Pia tordne om fremmede mennesker, om hvordan arbejdspladser helst skal til udlandet, og om mulige alternative regeringskoalitioner bestående af K og O og Julemanden. GEJSTEN hylder det taktiske blær og letter på efterårshatten.
Samtidig kan Pia forklare offentligheden, at “tro skal ikke fylde dagsordenen” mens Præstepolitikerne i DF gammelgrundvigiansk hælder kristelig sirup i alle fornuftens kropsåbninger.