Ulighed, blandingsmisbrug og død
I disse tider, hvor vi ikke ved om dynamik og velstand skaber ulighed og social skævhed, eller om det forholder sig omvendt, at ulighed skaber vækst, oplever hovedstaden en markant stigning i antallet af indbrud i private hjem. I går gik det ud over en af GEJSTENs lovlydige skribenter.
Indbrudstyven blev overrasket og løb sin vej – hvor sølle at stikke halen mellem benene efter at have været en stor kanon og sparke en dørkarm i stumper og stykker – og den forurettede står tilbage med reparationer for mange tusinde kroner. Staklen blev vel lige så forskrækket som offeret og ville, om han blev fanget og dømt for forbrydelsen, få samfundets overflødighedshorn af terapeutiske, psykologiske og rehabiliterende tilbud i hænderne. Frit valg på alle hylder.
Men desværre bliver han hverken fanget eller dømt, for kriminalpolitiet i København har langt vigtigere ting at tage sig til end at køre ud til bestjålne borgere, der har været udsat for et brutalt indbrud og endda kan give et godt signalement af misæderne. De kommer ikke forskræmte mennesker til hjælp og er på ingen måde interesserede i at efterforske en af den slags forbrydelser, hvis mønster er bedst kendt og hvis konsekvenser er størst for de udsatte.
Næh, politiet har travlt i Danmark. Travlt med at slukke joints på Christiania. Denne tilsyneladende vigtige opgave for samfundet – at sørge for, at ingen kan købe en klump hash i den pestbefængte fristad (så hellere jage markedet ud blandt de for alvor dubiøse elementer på Nørrebro) – tapper nu politiet for ressourcer til den kriminalitet, de i bund og grund er sat i verden for at løse: Indbrud, røverier og vold. I stedet må vi ty til bedre og stærkere sikring og formentlig have lidt bedre “redskaber” i hånd, næste gang en ubuden gæst banker på døren.
For den næste, der rør min dør, dør!