Den berusende sandhed
Hvis intelligente mennesker drikker vin, hvorfor er franskmændene så dumme?
Et begavet spørgsmål stillet af min 8 årige datter efter en fransk serviceoplevelse i Alperne.
Nuvel jeg kunne have belært min spørgelystne datter om franskmændenes historiske mindreværdskomplex. Om deres kollektive angst for at indse at de ikke er den kulturbærende nation i verdenen. Men den dags svar blev blot en pædagogisk skyggeforklaring om retten til en dårlig dag, menstruation og kummerlige arbejdsforhold.
I dag fortæller Statens Institut for Folkesundhed os så, at en netop udført undersøgelse viser, at der er en tydelig kobling mellem intelligens og rødvinsforbrug. Altså de der der intelligente vælger at drikke rødvin. Og den lykkeligt uvidende drikker øl, og på en absolut dummeplads kommer den hårde alkohol.
Koblingen er interessant! Dog vil jeg med afsæt i det rødvinsslubrende franske folkefærd, der evident er dummere end resten af de europæiske nationaliteter mene, at der ligger andet bag.
Rødvin i dag er faldet betydeligt i pris siden de første frankofile forstadsbeboere begyndte at slæbe “Okseblod” med hjem til maden fredag aften. Den gang blev det som bekendt betragtet som kulturelt at kende til de 3 vinmærker Irma førte. Og at det var de bedrestillede der kunne fornøje sig med denne luksus i var grundet prisen alene.
I dag er vin blevet så billigt, at alle kan være med. En liter papvin kan købes for en rund 20. Og øl er i sin tur så dyrt, at ¬µ(Promille for penge koefficienten) med tydelighed anbefaler køb af vin.
Så hvor tidligere tro på det dydige valg af vin, må afvises til fordel for succesfuld promillejagt. Altså intelligente mennesker vælger altså vinen for den optimale ¬µ. Ikke overraskende! Platon selv skrev, at alkohol får tankes strøm til at flyde friere.
Det er min klare overbevisning, at der i de næste år vil blive arbejdet meget med den “hårde” alkohol blandt intelligente mennesker. Dette da harmonisering af priser og afgifter i EU har sikret en danske forbrugere en bedre pris på samme. Blandingsforbruget af alkoholtyper på vej ind i en renæssance, hvilket vil sikre forskere arbejde og penge langt ind i det næste århundrede.
Konklussionen er følgeligt: Rødvin ikke er et tegn på intelligens, blot under omstændighederne et intelligent valg.