Georg i spejlet
Så blev Anna og Lotte 25 år.
De to pseudo lesbiske tøjdukker har nu i 25 år fortalt vore børn hvordan livet leves og hvem der bestemmer. Tidløse i med deres krøllede garnhår, har de leget sig til popularitet som et uskadeligt og opbyggeligt pædagogisk indslag. Altid politisk korrekte med skiftende legekammerater af blandet etnisk herkomst. Tillykke piger.. Det er godt gået at holde skruen i vandet i Danmarks Radio i 25 år.
Ved nærmere analyse er Anna og Lotte dog hjemsted for et skræmmende billed på den moderne mand. Deres trofaste tøjdukke Georg, der er drengen i legen, indrages altid smilende (mod sin tavse vilje) i legen. Gang på gang hamres han mod bordet, begraves i trylledej, druknes i vand med beskeden: ‚ÄùSe Georg vil også være med!‚Äù. Gu vil han ej! Som den moderne amputerede mand, skal han deltage begejstret i feminine ydmygelser af den sidste imaginære rest af mandelig selvbestemmelse, der er tilbage. Georg er det udtrykte billede på den moderne mand. opdraget og passet i institutioner domineret af kvinder. Uden egen vilje. Passivt, smilende betragtende sit eget køns undergang.
Georg … Du kunne have været blevet til noget stort!