Memento Mori
Trods alle religiøse forsøg på at standse videnskaben gennemførte forskere på CERN i morges de første forsøg i partikelaccellatoren. Når jeg skriver disse linier, er det derfor enten fordi vi nu lever i et parallelunivers, er døde allesammen og kommet i en himmel, der ligner det samme LORT vi kom fra, eller også er det fordi der ingenting er sket alligevel. Derfor må vi bede de religiøse om en forklaring fra deres guder – og hvis den ikke kommer eller har karakter af bortforklaring, må vi bede om, at de holder deres støjende pladder for sig selv i fremtiden. Vi lever i det 21. århundrede. Der er ikke længere plads til, at religion forsøger at knægte videnskaben. Hold det hjemme. Og brug dog livet.