Absolutismens sejr
Det kulturradikale oprør, det fundamentale opgør med konformismen og autoriteterne, de store ord og de bløde værdier – i dag kan vi se, hvordan hele baduljen er blevet nedarvet til børn og børnebørn, og det er ikke et kønt syn.
Mage til åndsforladthed skal man lede længe i historien efter. Mennesker med en holdning til udtryk eller som har taget formmæssig stilling til sine omgivelse – og, oh skræk, måske bruger sine penge på det – udråbes som smagsdommere med “rigtige holdninger”.
Der har vi den endelige fiasko udstillet – hvor forældre ikke længere læser for deres børn, hvor IKEA er lige så godt som Fritz Hansen, og hvor alle, der sætter form over funktion – eller kunst over mammon – bliver irrettesat, som om han stadig var barn af en 68er. Du har jo ikke forstået, hvad det handler om.
For det handler om at skrabe til sig så hurtigt, det overhovedet kan lade sig gøre. Livet er frem for alt for kort, så der er ingen tid at spilde. Men det nytter ikke. Slaget er tabt. Uanset, hvor stor vækst vi i Thor Pedersens forudbestilte analyser kan drømme med om vil det ikke ændre på andet end mængden af flomme under dobbelthagerne på VL-mødedeltagerne, mens pengene bliver brugt til rædsler og fugleskræmsler i vores gamle hovedstad.