Galskaben spreder sig
Det amerikanske republikanske parti, også kaldet Det Store, Gamle Parti, eksponerede sig for omverden i går gennem en paneldebat. Den bestod af et sammenrend af politikere med et kandidatur i maven. I det store var det en perlerække af fundamentalistiske udsagn, der blev lagt for dagen, men det mest skræmmende var dog, at 3/10 af kandidaterne rakte hånden i vejret, da mødelederen spurgte, hvem der ikke “troede på evolutionslæren”.
Ved Profetens skæg! Når vi samtidig ved, at Bush og Blair holder hinanden i hånden, lukker øjnene, og beder stille bønner før store militære beslutninger. De taler med Gud. De får beskeder fra oven. Lederne af den fri verden tror på nisser! Vi har ikke meget håb tilbage.
Det minder jo lidt om Dansk Folkeparti, der nu skal fortælle alle os danskere, hvad danske værdier er. Et katalog af danske værdier, som vi har at holde os til. Værdier som dødsstraf, offentlig heilen og primitive menneskesyn. Mon ikke kreationisme står i kataloget? Hvad siger Søren?