Skat, formuen er skumpet
For vores skatteminister, som mest af alt ligner et gammelklogt børnehavebarn, er dagen i dag en stor dag. Det er en dag, hvor ministeren har handlet. Hidtil har han, som en af de tilsyneladende spidser i det drømmehold, Anders Fogh har nedsat, ikke kunnet gøre meget – for som skatteminister har skattestoppet gjort ham handlingslammet. Cementen i finmekanikken har gjort hans daglige embede til en kedsommelig snak om muligheder, der som den fyrede sælger med tre måneders næppe bliver realiseret. Og tankerne går jo også tilbage til Fogh, der som skatteminister var nødt til at træde tilbage på grund af kreativ bogføring og vildledning af Folketinget – måske er han blevet bekymret for en gentagelse.
Men dagen i dag er stor for ministeren. For han har kunnet handle. I dag lyder startskuddet til en kampagne mod de sorte. Dem, der arbejder uden at betale skat og uden at bidrage til fællesskabet. Samfundsnasserne, som tror, de kan oppebære et større personligt forbrug ved asocialt at svindle medborgerne.
Sortarbejderne skal standses. GEJSTEN kræver højere straffe til misæderne og store dusører til anmelderne. Lad os overvåge hele banden. 25 milliarder kroner fosser hvert år ud af hænderne på det hårdtarbejdende efterslæb af en generation, som forlængst har meldt sig ud.
Måske kan Lene Espersen organisere noget overvågning og noget med mere politi. Hvis hun da ikke har for travlt. GEJSTEN vil i hvert fald råde hende til at se sig bedre for næste gang hun vælger endnu et swung mod højre.