Morgenstjerne

mbstar.jpg

Hvor jeg nyder mine dyrtkøbte urbane rettigheder. At på en frostklar morgen skære gennem landskabet som en varm kniv i smør. Båret af asfaltens befriende, glatte overflade på vej mod nye forretningseventyr. Ledt af den funklende stjerne på køleren af min bil. Drevet af en overvældende symfoni af hestekræfter. Ind mod spassernes ø af ynk og afmagt. Netop der lever jeg. Mens dunkle tømmermænd forfølger mig i bakspejlet har jeg fred i sjælen med 160 km/t. Disse øjeblikke af vakum, der forbinder den lange rejse mod SUPA, der i hverdagen er den eneste frelse for indholdsløsheden, skattes uendeligt. Med Morgenstjernes funklende kraft bygges den trojanske hest på ny. Klar til forløsning i byens centrum på klokkeslet. Skrigende sit tomme indre ud mod generationsrøveriet.

\caj

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.