Et fædrelandsnyttigt job
Rockwollfonden meddeler, at det sorte arbejde er faldet det sidste år. Skatteministeren glæder sig. Alle jubler. Et land af solidariske, retsskaftne borgere. Sunde sjæle i sunde legemer.
Men, nej. For sandheden er en anden. Moralsk anløbne sortarbejdere står nu for 46 milliarder kroner om året. Disse asociale stympere sidder med Rindal på væggen og Glistrup i maven og ser ned på samfundet – men efterløn vil de gerne have. Denne særlige ydelse man giver 68′ere, der ikke har lyst til at arbejde. For så kan de jo få endnu mere ud af deres sociale bedrageri. Som altså er i omegnen af mange hundrede millioner timer om året, eller tre uger om året pr. arbejdsduelig dansker i snit.
Gejsten fordømmer alle sortarbejderne (dvs. de kommer i helvede – og deres helvede er at skulle tælle andres penge i evighed) og deres usle verdensbillede. En primitiv holdning til tilværelsen og mennesket, langt fra de dybe værdier i forståelsen af fællesskabet, som præger ordentlige mennesker. Gejsten ved, de skammer sig. Gejsten ved, hvor de bor.