Værneforpligtelse

I den pågående debat om det danske militær og forsvars fremtid er det mig magtpåliggende at bemærke følgende: De politiske analyser af det danske militærs fremtid har fuldstændigt overset det solidarisk forpligtigende element i værnepligten. Værnepligt handler om at yde for fællesskabet. Om at yde uegenyttigt med forventning om, at der er andre, der gør det samme for dig en dag når der er behov. At yde et stykke arbejde for samfundet og for dine landsmænd forpligtiger. Forpligtiger de samme landsmænd til at yde for dig. Det er denne simple logik, der binder et samfund sammen: Gensidig forpligtigelse! Vi har gjort noget for hinanden!
Selve id?©en med værnepligten, hvor unge fra hele landet og alle sociale lag skal indgå i et fælleskab, hvor samarbejde, gensidig tillid og respekt er i bærende værdier, skaber relationer og solidaritet, der er langt mere vidtrækkende end en snæver diskussion om fjendebilleder og indsatsstyrker.
Afskaffelsen af værnepligten vil være endnu en en brik i afmonteringen af fællesskabet Danmark, om man vil det eller ej.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.