Man vil have Den lille Havfrue til en udstilling i Kina. De har jo også noget med ungpigepatter koblet med fisk derovre. DF mener som sædvanlig, at selve danskheden forsvinder med udlånet. Men GEJSTEN siger: Tag Fruen og behold hende. Byg så en 80 meter replika i havnen, så vi ikke længere skuffer turisterne. Der skal tænkes STORT nu. Der er ingen tid at spilde.
Finansmarkederne er i krise. Endnu engang har man belånt aktiverne med kringlede og svært gennemskuelige finansielle instrumenter, som igen har drevet den opfattede værdi af aktiverne op – til et bristepunkt, der nu er nået.
Historien kendes helt tilbage fra tulipanmarkedet i Holland i det tidlige 17. århundrede. Tulipanløgene blev handlet på børsen til priser, der i dag ville overstige kr. 300.000 pr. stk. – indtil en række investorer indså, at der blot var tale om løg. Sidenhen har boble efter boble ramt finansmarkederne – løgene udskiftet med løgne.
Islands finansielle sektor stod for otte gange landets BNP på tidspunktet for nationalisering sent i aftes. Indtil markederne forstår de dybere sammenhænge mellem værdi og vækst ser det skidt ud for økonomien. Havde Marx ret?
Lone Nørgaard,¬†som taler meget, og som vi spændt venter på dør for egen hånd, slår stadig huller i luften for prostitutionens legalisering og accept i samfundet som liberalt erhverv.¬†Det støtter GEJSTEN på vegne af mange danske mænd og i lyset af den stigende georgfisering af kønsrolledebatten.
Lad os få fagforeningerne på banen også. Dagpengesystemet indrettet derefter. Og ikke mindst få arbejdsformidlingerne til at henvise kvinder, der ikke liiige er i job. Om ikke AF er med på ideen, er der masser af privat initiativ. Klovnen fra Bollehavet påtager sig gerne rollen – inden for lovens rammer og i samfundets tjeneste – at fordele flise og fisse lige. HUUURRRRAAAAAAAAAAAAAAA og Fred.
Ansporet af “Stemmer der dræber” alt vækst i samfundet, må jeg advokere for snarlig genrejsning af voldene om København. Det økofacistiske vanvid er på vej mod nye højder. Vedholdende chikane af den nødvendige transport af gods og mennesker i den før så stolte købstad København (havnen hvor der handles), må nu føre til handling.
Lad os få genrejst voldene, så vi kan begrænse de millitante cykel bevæbnede hirsefrøædende meta-hippiers udbredelse. Deres færden på Christiania cykler med banansadler i cyklamefarver, svingende cykelhjelme mens de gemmer sig i lastbilers blinde vinkel må stoppes. Lad dem få byen! Vi har ikke brug for den. Lad dem cykle rundt på jagt efter etniske butikker med mad fra spændende 3. verdens lande. Som tiden går vil de erfare, at deres overforbrug af linser og angora uld hurtigt umuliggøres af mangel på transport. En transport der sikres af ansvarlige økonomiske borgere, der til dagligt sætter liv og helbred på spil i en sand kakafoni af skrigende, voldelige og samspilsramte cyklende psykopater.
Til sidst en hyldest til de sande skaber af velstand. De der muliggør den urbane drøm.
Oh du smukke køretøjsproducent
?Üre være din 18 meter sættevogn
Må kassevogne strømme frit fra dit samlebånd
Lad 4-hjulstrækkerene blive større og større
Giv os idag flere blinde vinkler at overse cyklister i
Og lad kabinen være støjsvag, så jeg gives fred.
Amen
Det må være noget med kropslugt og attitude, der med manglende sex som katalysator, skaber disse blegfede kørefæ, der tøffer rundt i trafikken og især om morgenen gør personskade til en dyd mens de transcenderer deres indebrændthed til medborgerne, de ordentlige af slagsen.
Horder af småtbegavede minivan-chauffører kører det indre København tyndt, i de lange bilkøer sidder de frustrerede og mobiltelefontalende mens vi cyklister frejdigt, økologisk og morgenfriske suser forbi bjergene af os og død. I magtesløshed påkøres den ene svage trafikant efter den anden af disse håndværkertosser, som i alvor mener, at vejen tilhører dem, og at cykelstien er til for at de kan åbne deres bildør. Med centimetertykke briller og skummende mundvige sidder de deroppe, mens flommen fra det hvide brød og de mange kilo penicilinsvin med det gula kiler sig ind mellem de svage ben og det store rat. Mindreværdskomplekserne udleves i form af dyt, båt og påkørsler i en by, der hverken kan rumme flere biler eller flere fæhoveder.
Der går ikke længe, før vi må genrejse voldene. En rejsning, der får betydning for miljøkampen og for det endelige opgør mellem vestegn og latte. En vold, der vil symbolisere grænsen mellem uendelig dumhed og ophøjet kulturklasse. En manifestation, der er langt vigtigere end de hypotetiske problemer, der for tiden blæses op af såkaldte midterpartier i vores gamle land. Et land, der nu for alvor trækkes ned i det bundløse dynd af sortarbejdere, lummer småfasisme og kopivarer.
Danmark, din korte chance er ved at løbe ud. Påkørslen er nært forestående.
I disse tider, hvor vi ikke ved om dynamik og velstand skaber ulighed og social skævhed, eller om det forholder sig omvendt, at ulighed skaber vækst, oplever hovedstaden en markant stigning i antallet af indbrud i private hjem. I går gik det ud over en af GEJSTENs lovlydige skribenter.
Indbrudstyven blev overrasket og løb sin vej – hvor sølle at stikke halen mellem benene efter at have været en stor kanon og sparke en dørkarm i stumper og stykker – og den forurettede står tilbage med reparationer for mange tusinde kroner. Staklen blev vel lige så forskrækket som offeret og ville, om han blev fanget og dømt for forbrydelsen, få samfundets overflødighedshorn af terapeutiske, psykologiske og rehabiliterende tilbud i hænderne. Frit valg på alle hylder.
Men desværre bliver han hverken fanget eller dømt, for kriminalpolitiet i København har langt vigtigere ting at tage sig til end at køre ud til bestjålne borgere, der har været udsat for et brutalt indbrud og endda kan give et godt signalement af misæderne. De kommer ikke forskræmte mennesker til hjælp og er på ingen måde interesserede i at efterforske en af den slags forbrydelser, hvis mønster er bedst kendt og hvis konsekvenser er størst for de udsatte.
Næh, politiet har travlt i Danmark. Travlt med at slukke joints på Christiania. Denne tilsyneladende vigtige opgave for samfundet – at sørge for, at ingen kan købe en klump hash i den pestbefængte fristad (så hellere jage markedet ud blandt de for alvor dubiøse elementer på Nørrebro) – tapper nu politiet for ressourcer til den kriminalitet, de i bund og grund er sat i verden for at løse: Indbrud, røverier og vold. I stedet må vi ty til bedre og stærkere sikring og formentlig have lidt bedre “redskaber” i hånd, næste gang en ubuden gæst banker på døren.
For den næste, der rør min dør, dør!
Jørgen, du var væk
og så var du taget
til fange
mens vi andre
vandsmægtende
så til
du er i lommen
under pres
på godt og ondt
Det står nu klart, at Gejsten omtrent er konvergeret mod en præcis stil, der fremstår med tydelig prægnans, og at den kompetente, for ikke at sige entusiastiske, skribentpanel har cementeret alle myter og dementeret alle rygter. Vi sidder i kørestolen og NU går det ned ad bakke. Investorer kan henvende sig på invest@gejsten.dk, der sidder damer klar ved telefonerne. Filmrettighederne er desværre solgt.
Den første novellesamling, Klovnen fra Bollehavet, udkommer på svensk i begyndelsen af næste forskudte finansår.
Generationen over 60, vores allesammens 68′ere, nedsparer som aldrig før. Efter en erhvervsaktiv karriere på max 20 år går man på “efterløn” som tresårig og belåner sin bolig, som i perioden er steget som ind i himlen. Børn og børnebørn skal ikke arve noget, næh, vi viser det gode eksempel om solidaritet og indlevelse ved at forbruge hele molevitten og sende regningen videre til de næste generationer. Hurra for den egoistiske generation, der sætter standarden for vores kommende velfærdssamfund ved en overlevering af usammenhængende og skabet demagogi – alt for kreative til at have færdiggjort noget som helst. Det eneste, man ikke kan tage fra dem, er deres humor. For de må da grine nu.