GEJSTEN

Nu brilleirer De Retfærdiges talerør Politiken igen med en gang hverdagskultur. Fire unge gennemsnits-normale-mennesker skal dokumenterer deres unge hverdagsliv over 10 uger i bekymrende nær fremtid. Her citeres fra de enkelte profiler:

“..18 år; kommer fra Odsherred. Han har meldt sig som frivillig til Hærens opklaringsbataljon. Først senere opdagede han, at uddannelsen skulle foregå på Bornholm, og at han samtidig havde meldt sig til at gøre tjeneste i den afghanske Helmand-provins..”

“..20 år; kommer oprindeligt fra Nordsjælland, men lever sit liv i den københavnske undergrund som dj og festarrangør. Louisa tager aktivt del i storbyens lesbiske klubmiljø..”

“..19 år..er lige nu i gang med sit eget personlige løsrivelsesprojekt, for hvis han ikke flytter hjemmefra frivilligt, vil han blive smidt ud. Elton er allerede på vej ud, men har foreløbig slået sig ned i familiens garage, fordi han er bange for at skulle stå på egne ben..

“..20 år..tilhører en ung generation af politisk aktive kvinder. Som tiårig blev hun og hendes søskende kidnappet af deres far og bortført til Libanon..”

Gejsten siger, hvis dette er et udtryk for det normale, så er der håb derude. Ikke et håb om velstand og fremgang for nationen Danmark, men for Danmark som eksperimentarium for det umulige. Ikke én er på vej mod et produktivt liv til gavn for sig selv eller omgivelserne.  Tværtimod! Der er en, der har så lidt styr på hvad han vælger, at jeg ikke ville betro ham 50 øre til at købe slik, i frygt for at han endte med at købe svovlsyre istedet. Den 2.  kan man svagt håbe på, kan finde en karriere i voksenunderholdningsbranche. 3. manden kommer nok aldrig ud af garagen. Vi kan så håbe, at der kan smides mening ind gennem porten. Og som rosinen i pølseenden. Det lille tørklæde og ulven. Nu igen er en ferie forvekslet med tvang. Politikens normalitetsbegreb skræmmer. Men trøsten er, at De Hellige aldrig har skabt verdnen. De suger blot suger blod fra arbejdet, de ikke magter at udføre.

Vores alle sammens kompetente Jesper Juhl siger nu, at vi skal lade drengene slås. De evner ikke at fungere socialt uden at få tæv med jævne mellemrum. De banker hinanden på plads, og det skal vi lære at acceptere. Efter opdragelse i 70′ernes sokkevarme diskussionsklub så finder jeg det svært at skubbe på og opfordre til vold som løsning. Men det er nok kun et spørgsmål om tid. Vi kan alle glemme. Og når jeg så har glemt, så er der jo fantastisk underholdningsværdi i 4 – 8 årige, der slår på tæven. Jeg tror, at det næste store show på TV2 må blive ugens børneslåskamp. Måske krydret med Merethes Mave. Altså fede børn, der gerne vil elskes men i processen bliver endnu federe, der slås med andre fede børn. Der har ADHD eller lignende mode-diagnose. Rundt om stiller vi de handlingslammede velklædte forældre, der i afmagt over egen manglende farvekoordination bebrejder, stat, amt og kommune for manglende service og pædagogisk ansvarlighed.