Archive for the ‘Henfald’ Category

Bropenge

Friday, June 12th, 2009

Nationalbanken oplyser at der nu skal der være billeder af broer på de
danske pengesedler. Og så kan man jo ikke andet end at vende øjnene mod
himlen.

Det er ikke fordi billederne af de danske broer i sig selv er grimme -
for det er de. Det er jo ikke vigtigt hvordan ens penge ser ud, men
udelukkende vigtigt hvor mange man har. Eller havde. Se bare på Stein
Baggers fjorten milioner venner på Facebook.

Det er heller ikke fordi denne slet skjulte transformation fra nationalt
prægede betalingsmidler til kønsløse blanke Euro er problemet. Den
startede jo med forfladigelsen af ti- og tyve-kronen ved at fjerne
indgravering i randen af mønterne, og nu er det åbenbart tid til
ligefrem at fjerne nationale ikoner, lige fra Carl Nielsen til Niels
Bohr. Den sidste som endda var en rigtig verdensstjerne, men som jo
desværre er portrætteret med et agregat til rygning i munden, og det kan
man jo heller ikke have. Måske er det meget godt, for så slipper vi
måske for at få Prinsesse Henrik på pengene. Nej, det er ikke derfor,
for vi skulle have været med i Euroen fra starten, ligesom vi skulle
have været med i politisamarbejdet, men i stedet for sendte vi de rare
grænsevagter hjem for at prioritere vigtigere opgaver som at beskytte
artisterne i det omrejsende miljøcirkus fra pøblens overfald.

Næ, det egentlige problem er at det bare er Nationalbankens undskyldning
for at kunne trykke endnu flere penge for at imødegå Krisen. Som om det
ikke er nok at iscenesætte en kollektiv buksepisning ved at udbetale
pensionspenge til hele befolkningen så vi kan forbruge endnu mere lige
nu og her.

Så skik følge eller land fly! Til Sankt Hans vil jeg, klædt ud som
brobisse eller Piratparti, danse på en kunstig Femernbro bygget af gamle
sedler fra vores tømte dyner, og på behørig vis futte resten af
opsparingen af.

Memento Mori

Wednesday, September 10th, 2008

Trods alle religiøse forsøg på at standse videnskaben gennemførte forskere på CERN i morges de første forsøg i partikelaccellatoren. Når jeg skriver disse linier, er det derfor enten fordi vi nu lever i et parallelunivers, er døde allesammen og kommet i en himmel, der ligner det samme LORT vi kom fra, eller også er det fordi der ingenting er sket alligevel. Derfor må vi bede de religiøse om en forklaring fra deres guder – og hvis den ikke kommer eller har karakter af bortforklaring, må vi bede om, at de holder deres støjende pladder for sig selv i fremtiden. Vi lever i det 21. århundrede. Der er ikke længere plads til, at religion forsøger at knægte videnskaben. Hold det hjemme. Og brug dog livet.

Klovnens 1. Lov

Wednesday, April 11th, 2007

stfu-762351.jpg“Forbrugerens gennemsnitlige dumhed stiger med hans købekraft.” Senest har forbruger-organisationerne gået i brechen for deres stakkels medlemmer, som har købt sig fattige for de i friværdien så billigt belånte midler i fladskærme, som ikke rigtig duer. De stakkels forbrugere, der skal vise naboen og svigerfamilien, at her går det rigtig godt, for nu kan vi hænge tv-apparatet på væggen.

GEJSTEN griner i skægget og klapper af V?ÜKSTMAND, som kravler ud af alle åbninger i kroppen og væggen. Jeres flade tv-apparater er intet værd. “HD Ready” ville jo ikke hedde “Ready”, hvis det slet og ret var HD. De fleste er blot computer-LCD-skærme, som ikke er lavet til hverken den rette opløsning eller rette kontrastændring. Men hvorfor græde snot over det? Ned og lån flere PENGE og køb flere skærme. Råb HURRAAAA for forbruget, som onde røster mener vil falde fremover. Det må det ikke – vi skal have V?ÜKST drevet af privatforbruget, ellers går ALT galt. ALT.

Pis i bukserne og varm dig ved PENGENE

Thursday, March 29th, 2007

Kapitalfondene bag TDC udtaler nu, at Dyremoses tre-cifrede millionbonus aldrig ville være sat i stand under deres ejerledelse. Hurra for det. Så er der håb.

Når en erhvervsleder kan score svimlende summer ved at forbedre bundlinien på kort sigt, kan enhver sige sig selv, at det går ud over de længerevarende investeringer. Alle innovative, fremadskuende, entreprenante og spekulative projekter stoppes og erstattes med her&nu-profit og rationaliseringer.

En strategi, der standser vækst i Danmark mens den forgylder den IQ-svage elite. En elite, der tæller en større mængde tidligere borgerlige politikere. Den tvivlsomme jagt på profit på den korte bane sætter Danmark endeligt af sporet som et elendigt servicesamfund uden visioner, krav eller fantasi. De kommende generationer bliver ofret på middelmådighedens og grådighedens alter i dansk erhvervsliv.

Klar besked kl 11:31

Tuesday, January 16th, 2007

Networking
Selvrealisering
Proaktiv
Globaliseringsparathed
Storytelling
Forandringsparat
Implementering
Downsizing
Nedbemanding
SUPA

Det er uhyggeligt

Monday, March 6th, 2006

peterschroeder.jpg

Det fortsætter. Nu vil Det Store Regeringsparti med den sunde fornuft, der tidligere har bidraget til forslaget om at erhvervsrette al universitetsforskning, nu også skære ned på specialerne på vores gamle, stolte universiteter. De stakkels studerende kan jo slet ikke klare det, lyder begrundelsen.

Så slækker vi da bare på kravene. Ja, jaaa. Det hele skal ende som på RUC, hvor kravene er lidt tåfletten og en 7. klasse i matematik, så går det såmænd nok.

Endnu et udfald mod vores eneste råvare, viden, som Partiet Med Langt Mellem Talenterne har succes med, støttet af Mørkemændene.

Historien, Franke!

Monday, February 13th, 2006

Endelig. Endelig sluttede Thorsbos uendelige historie. Dødssyg hverdagsromantik og ligegyldigheder gentoges uge efter uge i en tåkrummende føljeton om hvilken man alene kan huske at Palle ikke fik Ida – sikkert fordi hun så ville komme til at hedde Ida From.

Alligevel kunne man i seriens sidste afsnit se, hvordan 68-generationen kom ind på scenen. Slendrian og misforstået konsekvenspædagogik koblet med inkompetence på dansegulvet og livstræthed inden de 40 blev udgangspunktet for et Danmark i 70′erne hvor alt, der kunne ende på gulvet, endte der. En strålende finale på et stykke mellemlægspapir i TV-drama.

Baglænskausalitet og Mørkemænd

Monday, January 16th, 2006

I disse år krænger Skibet Danmark. Det krænger til en side, vi ikke har set længe. Fundamentalistiske præster sidder i regeringens støtteparti og spreder gift, mens præster i folkekirken ikke må sprede modgift. Det hele står på hovedet. Gamle grundtvigianere kæmper for Jyllands-Postens ret til at fornærme invandrere, mens det hele drukner i debatten om detbatten.

Sagen er, at regeringens støtteparti er ansvarlig for en forråelse af debatten grænsende til det rent racistiske, at de er skyld i, at vores omdømme i den civiliserede verden har lidt stor skade, og at vores regering – i hvilken statsministeren har ansat en gruppe ledere med meget langt mellem de ukyldsrene – indtil nu ikke har gjort noget for at imødegå de kræfter, som søger splittelse og uretfærdighed. Midt i debatten om andre kulturers manglende oplysningstid prøver man af al kraft og magt at føre landet tilbage til dengang man karikaturtegnede etniske grupper med store næser – og forsvarede det på tinge som legitimt og ansvarligt. Først en latterliggørelse og så en saglig debat om hvordan man mest effektivt kommer af med dem, man ikke kan lide. Som Pia Kjærsgårds sædvanlige offerteknik – fra indigneret hen over hovedrystende til forarget og til sidst konkret om “os” og “dem”.

Men nu har statsministeren holdt sin nytårstale. Den handlede om sammenhængen mellem ytringsfrihed på den ene side og ansvarlig tale på den anden. Nu må vi se, om han og regeringen er i stand til at omsætte de fine, borgerlige ord til konkret handling, og i situationen tage afstand fra det landsforædderiske bumletog af gamle fremskridtsfolk, fremmedhadere og nypuritanere.

Ellers får de så meget vind i sejlene, at Langballe og Krarup en dag vil begynde at smile. Og det syn vil jeg spare selv min værste fjende for.

Den tunge pung

Wednesday, December 14th, 2005

Julen er en dejlig lang undskyldning. Undskyld for svigtet i året, der gik. Undskyld for planerne, der ikke lykkedes. Undskyld for den dalende virilitet, for hestebranderterne, for vanrøgten og for alt, alt for meget alkohol. Undskyld for det med svigermor og veninderne. Det var også en slem forskrækkelse, men jeg vidste jo ikke, de blev så sent.

Kønskampen er udtalt i Julen. Georg er her reduceret til et skaffedyr af bibelske dimensioner. Slæbende på juletræer og -branderter ved mønstring af det allersidste overskud ungår han at ALLE dør i Magasin lørdag eftermiddag. Og det bliver værre og værre – 14 dage til julebal i spasserland giver sære tømmermænd, som skal plejes.

Hun siger, hun forstår. Vi laver nye forsæt. Men mærker mor efter, om pungen er tung? For det er den!

Den berusende sandhed

Tuesday, September 27th, 2005

Hvis intelligente mennesker drikker vin, hvorfor er franskmændene så dumme?

Et begavet spørgsmål stillet af min 8 årige datter efter en fransk serviceoplevelse i Alperne.
Nuvel jeg kunne have belært min spørgelystne datter om franskmændenes historiske mindreværdskomplex. Om deres kollektive angst for at indse at de ikke er den kulturbærende nation i verdenen. Men den dags svar blev blot en pædagogisk skyggeforklaring om retten til en dårlig dag, menstruation og kummerlige arbejdsforhold.

I dag fortæller Statens Institut for Folkesundhed os så, at en netop udført undersøgelse viser, at der er en tydelig kobling mellem intelligens og rødvinsforbrug. Altså de der der intelligente vælger at drikke rødvin. Og den lykkeligt uvidende drikker øl, og på en absolut dummeplads kommer den hårde alkohol.
Koblingen er interessant! Dog vil jeg med afsæt i det rødvinsslubrende franske folkefærd, der evident er dummere end resten af de europæiske nationaliteter mene, at der ligger andet bag.
Rødvin i dag er faldet betydeligt i pris siden de første frankofile forstadsbeboere begyndte at slæbe “Okseblod” med hjem til maden fredag aften. Den gang blev det som bekendt betragtet som kulturelt at kende til de 3 vinmærker Irma førte. Og at det var de bedrestillede der kunne fornøje sig med denne luksus i var grundet prisen alene.
I dag er vin blevet så billigt, at alle kan være med. En liter papvin kan købes for en rund 20. Og øl er i sin tur så dyrt, at ¬µ(Promille for penge koefficienten) med tydelighed anbefaler køb af vin.
Så hvor tidligere tro på det dydige valg af vin, må afvises til fordel for succesfuld promillejagt. Altså intelligente mennesker vælger altså vinen for den optimale ¬µ. Ikke overraskende! Platon selv skrev, at alkohol får tankes strøm til at flyde friere.

Det er min klare overbevisning, at der i de næste år vil blive arbejdet meget med den “hårde” alkohol blandt intelligente mennesker. Dette da harmonisering af priser og afgifter i EU har sikret en danske forbrugere en bedre pris på samme. Blandingsforbruget af alkoholtyper på vej ind i en renæssance, hvilket vil sikre forskere arbejde og penge langt ind i det næste århundrede.

Konklussionen er følgeligt: Rødvin ikke er et tegn på intelligens, blot under omstændighederne et intelligent valg.