GEJSTEN

Og så kan Jyllands-Posten (som stadig mangler at forklare nogle ledere fra mellemkrigstiden) meddele, at danske soldater kommer mentalt styrket hjem fra krigshandlinger i Afghanistan. Ja, for fanden! Og ta’ et stop i Serbien på vej hjem.- Er I her for at lave en af de der danske spillefilm?- Nej, makker, ikke denne gang!Det kan og må ikke undre, at professionelle soldater styrkes af kamphandlinger. Sådan må det være. Det interessante er, hvordan de professionelle politikere, som senere sendte Danmark i krig i Irak, vil forklare Ærlige Rhodes beskrivelser af hændelsesforløbet. Man kan hente “masseødelægelsesvåben” som ringetone på GEJSTEN snarest.

På trods af, at der intet videnskabeligt belæg er for syndromet, vokser medlemstallet i foreningen af hypersensisive danskere. Ingen ved, hvad det handler om, for der kan lige så godt være tale om alt andet end overfølsomhed over for lys, lyd, snak, edb-maskiner, sure chefer, trafik og pædagoger. For eksempel kan det alene dreje sig om måden disse mennesker vælger at tale om deres oplevelser på. Det tror GEJSTEN er mere sandsynligt. Men i samme åndedrag inviterer vi til en ny sammenslutning af ufølsomme danskere. Danskere, der dagligt lever med LORT, der kommer ind i alle kropsåbninger fra alle sider uden af den grund at pive og klynke. Det må være slut med at stræbe efter et land af ofre, der sidder ensomme i deres små rygebure og siger “mi-mi-mi”, mens væksten standser og alle fraskriver sig ansvaret. Den nye begyndelse må være dér, hvor svaghed er smerte, der forlader kroppen og styrken måles i den mængde lys, lyd, snak, ufølsomme chefer, trafik og pædagoger, man er aldeles og komplet ligeglad med.

Nu er agurketiden snart forbi. Og valgtrommerne lyder. Nu bliver det interessant at se, hvordan Dansk Folkeparti dingler som regeringsbærende parti – på grund af muslimen Naser! Den Forsnævrede Strube snakker mere om den sorte svøbe, mens Den Hånlige Latter snakker mere og mere om straf og revsel.

Her har vi altså folkevalgte politikere, der sætter hævnmotivet over straf, der faktisk fungerer. Straf, der har en præventiv virkning. Straf, der sænker kriminaliteten i Danmark. Næ, man vil sætte straffen op, op, op i en misforstået leflen for “retsbevidstheden”. Retsbevidstheden? Skal det nu tabe al betydning, som samme åndsboller fratog ytringsfriheden al mening under karikaturkrisen?

Men det er altsammen ligemeget nu. For den store Pianist proklamerer nu sammen med den næsten geniale Thuelsen Dahl, at der ikke skal importeres kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Nej, lad os sende arbejdet til udlandet. Det giver jo masser af mening! Det er alle arbejdspladserne inden for innovation og produktudvikling, vi har mangel på – så afsted med dem. Til ?òsteuropa, Asien og Pommern til. Samtidig skal den offentlige sektor udvides. HRURRAAA. Så kan vi endelig alle blive til middelmådigheder i et servicesamfund, hvis uduelighed kan fylde os ved kakkelbordene efter indtaget af færdigretten.

KLOVNEN har bestilt billet – til et sted, hvor man har brug for ham.

Networking
Selvrealisering
Proaktiv
Globaliseringsparathed
Storytelling
Forandringsparat
Implementering
Downsizing
Nedbemanding
SUPA

Weekenden bød på oplevelser af endnu usete højder. I et selskab i det sydlige nordsjælland gik den sædvanlige polariserede politiske debat. Og et bestemt argument blev igen hevet frem. Det er argumentet, der diskvalificerer modstanderen, fordi han eller hun har “de rigtige meninger.”

For en gangs skyld var forsøget på at indkranse betydningen bagved vellykket. Det viser sig, at “de rigtige meninger” fx kan handle om, at der henvises til Danmarks tilslutning til FNs menneskrettighedserklæring, til andre internationale ikke-angrebspagter, eller til arbejdets ret til fri bevægelighed. Kort sagt – henvisninger til gældende lovgivning.

Hvis “de rigtige meninger” er ensbetydende med, at lov er lov og lov skal holdes, hvad er så de forkerte holdninger? Og hvorfor er det aldrig de Radikale, der beskyldes for at have de forkerte holdninger? Måske er det noget med moral – moral er jo det, som præstestøttepartiet mener er givet af Gud, da vi mennesker ellers ville tæske rundt i et voldsorgie som ungdommen på Nørrebro.

Og mens vi kan sidde under juletræet og tale om rigtige og forkerte meninger er talentmassen uændret hos den udøvende magt. Godt nok blev vi frigjort for fødevareministeren, hvis moral åbenbart var for lav for præstepartiet. Men hvad stiller vi op med resten af koret med de forkerte meninger og den dårlige moral.

Vi nævner i flæng. Tørnæs’ illegale arbejdere. Løkkes mujahedin-støtteprojekt. Thor Pedersens bopælspligt. Socialt bedrageri. Ministerræs. Rødvinsnæsen. Dårlige betalere. Sexchikane. Rod i økonomien. Det er ikke noget, GEJSTEN tror. Det er noget, vi ved.

Men vent. Det er jo ikke deres skyld. Det er en sammensværgelse. Det er på grund af den uhellige venstreorienterede bermudatrekant. På grund af de Radikale og deres irriterende forslag. Alle dem med de rigtige meninger. GEJSTEN siger glædelig jul og må i alle kløjs i den brune sovs med fingrene i klejnekassen.

Der var engang en abe i Afrika, der blev fanget af en mand med en gul hat. Sådan kom Peter Pedal ud af junglen – som et billede på den hvide mands handel med sorte slaver. Eller hvad?

Nypuritanismen er ved at få tag i os. Hjulpet af de kristne fundamentalister i USA og bakket op af gammelgrundtvigianerne, præstepolitikerne og de andre åndsboller i det danske Folketing er det ikke længere come il faut at være normal. Nu skal man være ren. Ren for Gud og ren for flaget.

Peter Pedal er nu revideret, så han frivilligt følger med den gule hat til Europa, i en ny tegnefilm med den frække abe. Lucky Luke ryger ikke smøger længere, man ser ham i stedet med et halmstrå i kæften. I Tom & Jerry, som alene drejer sig om vold, er alle cigaretter redigeret ud. Ja, selv gode, gamle Kaptajn Skæg ryger ikke længere pibe. Rasmus Klump skal sikkert have ændret navnet snart. Dyr må ikke vises nøgne. Mennesker må ikke vises ægte.

Men det er da okay. Så kan vi få revideret andre dele af historien i samme favntag. Måske kan vi få skrevet kapitlet om Anders Foghs tid som skatteminister om, så den ikke længere viser, hvordan han vildledte folketinget om kreativ bogføring og derefter var nødt til at trække sig. Eller vi kan omskrive “det er ikke noget, vi tror – det er noget, vi ved” til “det er de rødes skyld det hele”. Måske kan “masseødelæggelsesvåben” ikke redigeres ud, da det er et ret langt ord, men det kan vel ændres lidt i nypuritanismens ånd. Hvad med “Nasseødelæggelsesvåben”. Det er vel tilpas tvetydigt. Så er der heller ikke noget at komme efter.

Så fik DF wappet 8 ud af 13 landsformænd ud af partiet, fordi de ikke kunne se problemet i, at nazisympatisører meldte sig ind. Dermed er partiet jo ikke fritaget fra at forholde sig til spørgsmålet om hvad det mon kan være i deres program, der er så attraktivt for sådan nogle mennesker. Måske et tilbageblik på Hr. Camre og Frk. Freverts offentlige udtalelser kan være et vink.

Men mere interessant er det, at Fru Kjærdsgaard stadig er medlem af partiet. Med en racismedom fra Højesteret burde konsekvensen i den topstyrede partilinje da være at eksludere hende. Det kan GEJSTEN ikke forstå.

Men Statsministeren bør efterhånden tænke sig godt om. Det burde der være rig lejlighed for i den stivnede cement.

GEJSTEN ønsker Brixtofte en god tænkepause bag tremmerne. Mens vi husker hinanden på, at Brixtofte efterfulgte Anders Fogh som skatteminister, fordi Fogh havde gjort sig skyldig i kreativ bogføring og vildledning af folketinget, og mens vi ikke forstår en lyd af, at toppolitikerne har brugt fem dage og nætter på et resultat om velfærd, der ikke kan kendes fra udgangspunktet, og mens vi slet ikke kan se, hvorfor folketinget nu går på sommerferie i fire – FIRE – måneder, så er det dejligt at se retfærdigheden ske fuldest.

I disse år krænger Skibet Danmark. Det krænger til en side, vi ikke har set længe. Fundamentalistiske præster sidder i regeringens støtteparti og spreder gift, mens præster i folkekirken ikke må sprede modgift. Det hele står på hovedet. Gamle grundtvigianere kæmper for Jyllands-Postens ret til at fornærme invandrere, mens det hele drukner i debatten om detbatten.

Sagen er, at regeringens støtteparti er ansvarlig for en forråelse af debatten grænsende til det rent racistiske, at de er skyld i, at vores omdømme i den civiliserede verden har lidt stor skade, og at vores regering – i hvilken statsministeren har ansat en gruppe ledere med meget langt mellem de ukyldsrene – indtil nu ikke har gjort noget for at imødegå de kræfter, som søger splittelse og uretfærdighed. Midt i debatten om andre kulturers manglende oplysningstid prøver man af al kraft og magt at føre landet tilbage til dengang man karikaturtegnede etniske grupper med store næser – og forsvarede det på tinge som legitimt og ansvarligt. Først en latterliggørelse og så en saglig debat om hvordan man mest effektivt kommer af med dem, man ikke kan lide. Som Pia Kjærsgårds sædvanlige offerteknik – fra indigneret hen over hovedrystende til forarget og til sidst konkret om “os” og “dem”.

Men nu har statsministeren holdt sin nytårstale. Den handlede om sammenhængen mellem ytringsfrihed på den ene side og ansvarlig tale på den anden. Nu må vi se, om han og regeringen er i stand til at omsætte de fine, borgerlige ord til konkret handling, og i situationen tage afstand fra det landsforædderiske bumletog af gamle fremskridtsfolk, fremmedhadere og nypuritanere.

Ellers får de så meget vind i sejlene, at Langballe og Krarup en dag vil begynde at smile. Og det syn vil jeg spare selv min værste fjende for.

Dele af den muslimske verden bliver ved med at overraske. Netop som den gode dialog og de velmente fagter for at få gennemført den evige fred, så er den gal igen. Nu har den Iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad bedt om at få relokeret Israel til Alaska. Tanken er meget spændende, men endnu ikke fuldt gennemtænkt. Denne type eksperimenter er ikke af det onde. Tværtimod bør netop dialog om det umiddelbart umulige bydes velkommen. I det umuliges krydsfelt findes løsninger, der ofte kan overraske og bringe nyt lys over fastlåste situationer. At tænke Stort er en sjældenhed, og kredit for det mod skal Mahmoud Ahmadinejad have.

Samtidigt trues vi med bål og brand fra netop selvsamme Mahmoud Ahmadinejad. Angiveligt er præsidenten tilhænger af Den 12. imans skole, der prædiker en snarlig dommedag efterfulgt af det Islamiske 1000 års rige, hvor alle skal af med hovedet, med mindre vi bekender den rette tro Islam. Senest til sidste FN samling, blev Mahmoud Ahmadinejad fra talerstolen set omgivet af et mystisk lys. En aura der hentyder til, at samme Mahmoud Ahmadinejad er den genkomne messias, der varsler begyndelsen på enden.
Frygt ikke! Vores løsning er gemt i mytologien, Vores egen Nordiske mytologi. De kan true med Iman’er og 200.000 jomfruer der venter. Jeg siger.. Giv dem verdenens endeligt på godt gammelt dansk. Vi lægger ud med Fimbul vinteren med sine 3 lange, mørke kolde år uden sommer. Der efter slipper vi Fenrisulven løs, der æder alt på sin vej. Og så til sidst så en god slåskamp med Jætterne, hvor alt drukner i blod. Så kan vi se hvor mange falafler der kan sælges under de omstændigheder