Archive for the ‘Sammenfald’ Category

Orden i tingene

Wednesday, January 21st, 2009

Nu vil 4/10 af danskerne have forbudt tobaksrygning i private hjem. Fint, siger GEJSTEN, det er ikke overraskende i et land fyldt med frelste nyreligiøse og stemmekvæg, der følger de primitive enkeltsagspolitikere uden analyse, tanke eller ånd. Men så skal det ikke være lovsjusk! Så skal det gøres ordentligt. Forbud mod dumhed. Dumhed kan man måle med større præcision end tobakspartikler. Er du dum må du ud – ud på gaden sammen med rygerne og Amitzbøll og stemmekvæget. Vi kan ikke have dumme mennesker gående rundt i deres egne hjem over for forsvarsløse børn. Det gælder også religion. Det skal være forbudt at bedrive børnemishandling gennem forestillinger om mænd i himlen, levende døde, og mærkelige, hellige spøgelser. For ikke at tale om obese. Det må forbydes at være tyk i hjemmet. Det kommer naturligt af dårlig ernæring, som slår tusinder ihjel. Forbyd alt, lav flere forbud og få det hele væk, væk, væk. Der er kun en vej.

Man undres stadigt

Tuesday, January 13th, 2009

Den lille Flade, socialisternes begavede talerør, har nu fra videnskabens verden hentet belæg for, at Liberalister er mere lykkelige. Deres livssyn er mere muntert og optimisme større. Dette står uimodsagt og til troende. Dog må vi aldrig glemme den gamle sandhed, at de boller mere på venstrefløjen! Disse sandheder holdt op imod hinanden sætter for alvor tankerne igang!

Wupti og hopsasa

Tuesday, November 18th, 2008

Kræfter i kommunen fortsætter med deres forsøg på at fø OL for bøsser og handikappede til København. Nu har GEJSTEN intet imod homoseksuelle, men vi kan for vores død ikke forstå, hvorfor der skal være et specielt OL for netop dem. Skal der så også være OL for dataloger, modstandere af højhuse i Valby og ateister? Man må forlange en differentiering, så disciplinerne rent faktisk afspejler sportsånden. Så det må være noget med genfortolkning af Firer med styrmand og 32-mands futtog.

Den Kreative Økonomi & Den Hvide Klovn

Wednesday, May 21st, 2008

I denne ikke-krumme agurketid, hvor der ikke er noget at komme efter i hverken bilagssager eller tørklædesager, bringer vi en efterlysning. Pjerrot mødte ikke op på arbejde, og der er forlydender om, at han vil dukke op – af alle steder – på Folketingets talerstol iført sin hat… det går virkelig ikke, så vi beder offentligheden om hjælp.

s_ren-espersen-web_1802c.jpgpjerrot1945.jpg

Tanternes Dans

Thursday, September 13th, 2007

I kussernes efterår falder duggen tungt.
Spreder lange læber om min pung.
Suger begærligt pension og kasse tom.
I jagt på evigt liv undsagt eftertidens dom.
Nu er de alle ved magt.
Jespersen sidst…..
Lidt ude af takt.

Dekonstruktionisme og Blå Ugler

Friday, August 10th, 2007

Der er kun sprog. Sprog og eukalyptus.

Man bør ikke trutte, hvis man selv er et båthorn

Monday, March 19th, 2007

Kun godt et år efter muhammedkarikaturkrisen, hvor vi husker Den Store Rorgænger afvise et dusin diplomater med en manduktion om pressens frihed og uafhængighed i Danmark, står vi i en lignende situation, blot med modsat fortegn. I det forgangne år har mange foragelsens bedstebørn ytret sig om disse diplomaters afgrundsdybe mangel på viden om det demokrati, de besøger. Indtaget den holdning, at de burde skrubbe af og lære noget om samfundsforhold.

Men nu bliver man forvirret, lidt på samme måde som da Rorgængeren sagde, at han vidste, der var masseødelægelsesvåben i Irak. For nu kan DR dokumentere, at redaktionschefterne bliver kimet ned af ministre og borgerlige politikere, der gerne vil bede om større eller mindre rettelser i udsendelserne og ligefrem navngivne journalister taget fra bestillingen.

Mon ikke Brian og Bertel burde se, om de kunne bestå den nye danskprøve? GEJSTEN skammer sig på deres vegne.

Avisen, Grisen, Peter Mathiesen

Tuesday, October 17th, 2006

En tur gennem København, dette vidunderlige og snart rene og pure lands dejlige hovedstand, er blevet en balanceakt i undgåelse af gratisaviser. Disse ligegyldige smørerier, hvor samme journalist skal dække Mellemøsten, madsiderne og Lars Lilholt [æret være hans navn], og hvor afskrivningerne fra Reuters og AP drukner i reklamer for forskønnende legemsoperationer og jobs, som ingen gider have.

Men værst er dog avisdrengene, som stikker omtalte smørerier i næsen på skatteydende borgere. Helt op fjæset med en mine, som udstråler “den er jo GRATIS”. Gratis min bare røv. Hvad er det sket med dette latterlige, lille land, siden vi fravælger kvalitet og ånd for tarvelige produkter og dumhed? Med resultatet, at horder af teenagere må vandre gader og stræder, tvunget af kommunernes nye effektiviseringspuljer, bærende på den danske kultur i form af ligegyldige gratisaviser, som skal presses ned i halsen på bedsteborgerne. Og efterfølgende ligger smørerierne overalt som hundelorte, der ikke blev samlet op i den lille pose.

Cavling vender sig mod KLOVNEN, og man aner noget i mundvigen.

Skrårem & Seler

Tuesday, August 29th, 2006

fluer.jpg

Så fik DF wappet 8 ud af 13 landsformænd ud af partiet, fordi de ikke kunne se problemet i, at nazisympatisører meldte sig ind. Dermed er partiet jo ikke fritaget fra at forholde sig til spørgsmålet om hvad det mon kan være i deres program, der er så attraktivt for sådan nogle mennesker. Måske et tilbageblik på Hr. Camre og Frk. Freverts offentlige udtalelser kan være et vink.

Men mere interessant er det, at Fru Kjærdsgaard stadig er medlem af partiet. Med en racismedom fra Højesteret burde konsekvensen i den topstyrede partilinje da være at eksludere hende. Det kan GEJSTEN ikke forstå.

Men Statsministeren bør efterhånden tænke sig godt om. Det burde der være rig lejlighed for i den stivnede cement.

Ren for Gud – men hvad siger Bademesteren?

Wednesday, August 2nd, 2006

Danmarks Liberale Parti, som nu ikke hedder Danmarks Liberale Parti længere, men blot Venstre, efter selverkendelsen af at have overtaget samtlige socialdemokratiske projekter, er nu under anklage for at trække godkendelsen af et nystiftet parti, Liberalisterne, i langdrag, fordi de hedder noget med liberalisme. Selv om al snak om minimalstat og deregulering er forstummet vil man stadig forholde sig retten til at være liberale, selv om man ikke er det.

Men der er ikke noget at komme efter. Venstre er ikke liberale, de er bare ved magten. Liberalisterne er heller ikke liberale, de er bare sure over al den lighed. Næh, de liberale kræfter i Danmark finder man i Mariannes Håndtaske, det eneste sted, hvor planerne om skattenedsættelser i toppen findes.