Fra en kollega er modtaget følgende kærlighedserklæring til den uegennyttige kamp for frihed:
“…Hvis ikke Martin allerede har fortalt det, så er han gået i gang med det mest spændende projekt, jeg har hørt om i vores familie i umindelige tider. Han har heroisk påtaget sig at fravriste en mikroskopisk, men alligevel signifikant del af verdensherredømmet fra det firma som suger livet ud af IT-budgetterne i både store og små, offentlige og private virksomheder. Venligt hjulpet på vej af en såkaldt “konkurrencevenlig regering”, som bøjer alle regler for at dette amerikanske monopol skal fortsætte med at have snablen dybt nede i den danske skatteyders pengepung. Det er på tide at vi tager ejerskab over vores computere, data og i det hele taget fremtid, og vælger bæredygtige produkter, også når vi vælger software. Vi ejer overhovedet ikke det software vi køber i dyre domme (under tvang, fordi der er tale om monopolsoftware, som ikke kan fravælges ved køb af computere). Mere og mere software er globaliseret og programmeret af udpinte befolkningsgrupper i den tredie verden, for at ejerne af patenterne skal kunne skumme fløden, ganske på samme måde som tekstiler, plastikdimser og andre nødvendigheder i den materielle del af verden.
Det er bare min ydmyge mening. Open source software er bæredygtig software. Hvis du har installeret det, så ejer du det, og kan gøre med det hvad du vil. Det er ikke sikkert at Martin bliver hverken rigere eller fattigere pga. anvendelsen af open source, men det er sikkert som jammer i kirken at han bliver klogere af det. Og programmørerne bliver kun rigere eller fattigere, hvis de har gjort sig fortjent til det….”
Gejsten fælder en fælles tåre og smiler.