GEJSTEN

Hvad er velfærd? Fint med de store, standardområder som hospital og lægehjælp til alle, børnepasning, ældrepleje og alle andre ting, der indirekte skaber vækst. Men det er ingen jo uenige om. Bevares, der kan være marginaler i partiernes vurdering af kapitalbehovet i de forskellige sektorer, men det kan ikke være d?©r, den store velfærdsdebat står.

Men er det så overførselsindkomster? Det tror GEJSTEN. Velfærd = PENGE til dem, der ikke har lyst, evner eller mulighed for at yde. Men det er ikke velfærd, det er spild af penge og spild af menneskers tid. Desværre er stort set alle partier også enige her, der er ingen socialister tilbage og ingen liberalister at få øje på.

De 10 teser blander sig med Marx’ skrifter i velmente, men hedengangne tiltag mens vores gamle land sygner hen i den stivnede cement. Midt i det hele står en barberet gorilla og tænker over taktik.

En tur gennem København 31. marts. Seks gange bliver man antastet. Spændet er fra funky AIDS-bekæmpelse til den hjemløse Roma. Det holder ikke. GEJSTEN må forlange muligheden for en spadseretur gennem det gamle København uden at skulle blive mindet om al verdens dårligdom for hvert 20. skridt. For til fælles for alle er, at de vil have dine PENGE. Scientologen vil have dine PENGE. Den hjemløse vil have dine PENGE. AIDS-pigen vil have dine PENGE. Alle vil have dine PENGE, og minder dig konstant om det. Men det skal de ikke have.

Kapitalfondene bag TDC udtaler nu, at Dyremoses tre-cifrede millionbonus aldrig ville være sat i stand under deres ejerledelse. Hurra for det. Så er der håb.

Når en erhvervsleder kan score svimlende summer ved at forbedre bundlinien på kort sigt, kan enhver sige sig selv, at det går ud over de længerevarende investeringer. Alle innovative, fremadskuende, entreprenante og spekulative projekter stoppes og erstattes med her&nu-profit og rationaliseringer.

En strategi, der standser vækst i Danmark mens den forgylder den IQ-svage elite. En elite, der tæller en større mængde tidligere borgerlige politikere. Den tvivlsomme jagt på profit på den korte bane sætter Danmark endeligt af sporet som et elendigt servicesamfund uden visioner, krav eller fantasi. De kommende generationer bliver ofret på middelmådighedens og grådighedens alter i dansk erhvervsliv.

Den voksende inkompetence i dansk politik har med al tydelighed nu også fået godt tag i medierne. Ulla Tørnæs’s stort anlagte kampagne på 18 mill kr., hvor af de 6 mill går til Carl Bro Consulting for den gode ide og udførelsen. Bringer kendte og helst totalt ukvalificerede danskere rundt i afrika for at udvælge bistandsprojekter, der fortjener danske støtte kroner.

Desværre skal vi, ud over det åbentlyst tåbelige i at sætte de mindst kvalificerede til at betemme, hvad skatteborgerpenge bruges til, også belemres med journalister (er det en beskyttet tiltel spørger jeg tit mig selv), der skal spørge ind. I dette tilfælde fandt journalisten det passende at spørge den ansvarlige minister om det ikke var synd at Charlotte Birchow ikke havde tid til at se det teaterstykke AIDS Hospicet havde forberedt i junglen! Hvad med at spørge om: “Hvad fanden har i gang i!” 1.6 mill kr til at oprette en hjemmeside om projektet, der er set af 12.000 mennesker. Det giver en kontaktpris på 133,- kr.!!! 6 mill. kr. til Carl Bro for at fragte en Fitness Dronning og diverse omegnsteaterdirektører og kulturpersonager rundt i restafrika og udvælge værdige modtagere af danske bistandskroner. Nej det er ikke spørgsmål DR finder relevante at formidle svar på.

Tilbage står følelsen af at se Fitness Dåsen i stramme jeans og plastikpatter bliver introduceret som repræsentant for det officielle Danmark. Følelsen af SKAM.

Alle skriver om fru Kjærsgaard som den mest magtfulde kvinde i Kongeriget. Selv de aviser, der stadig skal betales for. Og det er da også meget muligt. Men alting kommer med en omkostning.

Omkostningen ved den politik, der er ført de sidste fem år, er en radikal ændring i vores parlamentarisme. Der føres nu blokpolitik – og på væsentlige områder som at gå i krig, reformere kommunerne og indføre terrorlovgivning. Det er en gennemgribende ændring af vores demokratiske system, ja, af selve vores kultur. Det er udansk og et lysende eksempel på flertalsdiktatur, vi har været vidner til.

Mens cementen stivner i finmekanikken som resultat af skattestoppet morfer billedet af chefen med billedet af Klovnen. Tyggemuskler på størrelse med traktordæk og stirreøjne, der giver isninger langt ned i mellemkødet. Der er noget helt, helt galt.

Ellers kan GEJSTEN tilfreds føje en par nye blogs til sine anbefalede links.

En falsk døråbning til livets bagside, et beskidt, overpisset lille hul, som bygningsinspektøren har spærret af, men stadig stort nok til, at en dranker kan rulle sig sammen og onanere som en chimpanse i bur.

Det går ufatteligt godt. Der er 100 mia i overskud, heraf 30% som ingen forudså ville komme i kassen, da julesalget startede og mens der var demonstrationer mod fyringer i børnehaverne. Det er ufatteligt, så godt det går. Det går ufatteligt godt.

Og investeringerne går godt. Der er penge til alle med ideer, der kan vækste. Ideer, der kan blive til værdi for Danmark og danskerne. Projekter med potentiale og fremtidige skaleringsmuligheder. For risikovillig og ansvarlig kapital er der masser af i Danmark. Venturekapitalister, kapitalfonde og offentlige væksthuse falder over hinanden og over forretningsenglene i kapløbet om at nå den bedste, entrepenante ide først.

Men det er et sølle kapløb. Kun id?©er, der er så lette at forstå, kan blive til noget. Skal der laves om på værdikæderne eller ridses i lakken på konkurrencesituationen, er der ingen penge. Ingen visioner. Ingenting.

Det bekræftes i dag af opfinderforeningen og et par opfindere, som finder situationen grotesk. Danske opfindere tager i stigende grad og næsten udlukkende til udlandet for at finde finansiering til projekter med nyhedsværdi. Projekter, der er tænkt stort. Projekter, der skaber værdi ud over det selvindlysende og udlukkende finansielle. Projekter med sjæl og hjerte.

Og ak. Som sædvanlig er debatindlæget fra den såkaldt borerlig-liberale regering, at der ikke er noget at komme efter. Helge Sander afviser kritikken og siger, at det ikke passer. Der må være noget galt med opfinderne, siden de skal til England efter PENGE. Eller deres projekter. Det kan ikke være investeringsmiljøerne i Danmark. En sædvanlig retort fra en regering, der er kørt aldeles i sænk på alle liberale kerneområder – personlig frihed og mere selvbestemmelse til borgerne. Vi har nu mere overvågning gennem terrorlovgivningen, mere centralisering gennem strukturreformen og mindre fri forskning gennem den nye universitetslov. Alt ensrettes og vi forventes alle at bukke, sige undskyld til Hr. Møller og de multinationale selskaber, mens de ikke betaler deres skat i Danmark.

Mens alt det står på stivner cementen i finmekanikken. KLOVNEN vågner fra sin julebrandert og skuer ud over det golde land. Landet uden perspektiv, men med friværdi og minder om ’92.

GEJSTEN ønsker Brixtofte en god tænkepause bag tremmerne. Mens vi husker hinanden på, at Brixtofte efterfulgte Anders Fogh som skatteminister, fordi Fogh havde gjort sig skyldig i kreativ bogføring og vildledning af folketinget, og mens vi ikke forstår en lyd af, at toppolitikerne har brugt fem dage og nætter på et resultat om velfærd, der ikke kan kendes fra udgangspunktet, og mens vi slet ikke kan se, hvorfor folketinget nu går på sommerferie i fire – FIRE – måneder, så er det dejligt at se retfærdigheden ske fuldest.