Archive for the ‘Ihvertfald’ Category

Man undres stadigt

Tuesday, January 13th, 2009

Den lille Flade, socialisternes begavede talerør, har nu fra videnskabens verden hentet belæg for, at Liberalister er mere lykkelige. Deres livssyn er mere muntert og optimisme større. Dette står uimodsagt og til troende. Dog må vi aldrig glemme den gamle sandhed, at de boller mere på venstrefløjen! Disse sandheder holdt op imod hinanden sætter for alvor tankerne igang!

31-4

Friday, July 6th, 2007

Roskilde.jpg

Nu er Roskilde Festivalens misære opklaret. En af danmarks førende numerologer har afsløret at det er ordet “Festival”, der giver alle problemerne. Ved talanalyse kommer kombinationen 31-4 ud af ordet “Festival”. Netop denne kombination er uheldig. Isolation, angst og svigt bor i 31-4!

At Festival er lig med smerte, tynd mave og ensomme timer i den våde sovepose er jo evident. Der er intet galt. Alt er som det skal være. Lad nu mudderfolket feste mens Gejsten fra lænestolens varme øre siger: SUUUUUUUUUPPAAAA

Dansk

Thursday, March 1st, 2007

Et af spørgsmålene på den i dag så omdiskuterede statsborgerskabsprøve er:

86. Hvad betød tabet af Slesvig og Holsten i 1864 blandt andet?

A: Den danske statskasse gik bankerot

B: Det blev forbudt at tale tysk i Danmark

C: Danmark mistede 1/3 af sit territorium

Det rigtige svar skulle eftersigende være C, men man kunne vel også indføre en ekstra svar mulighed D: Danskerne blev dybt deprimerede og begravede sig i en selvforherligende nationalisme – og de har ikke flyttet sig siden. Det er også meget dejligt at se at de er kommet igennem alle de i folketinget repræsenterede partiers baggrund, men lidt skuffende at man ved enhedslisten kun skal gætte hvronår de blev dannet – jeg havde ellers glædet mig til det lange spørgsmål om hvilke partier liste ?ò var en sammenseltning af – kan man sin kultur eller ej?

En Glidebane

Friday, February 2nd, 2007

Karen Jespersen, xenofobiens dramadronning, er nu opstillet for partiet Venstre. Da hun og gemalen startede den politiske karriere, var det i det revolutionsrøde og antidemokratiske VS, og turen er siden gået over SF og S. Visitkortet siger Venstresocialist. Mysteriet er, at hun ikke har søgt optagelse hos DF. Som konvertit har man jo de mest ekstreme holdninger, som vi kender det fra lande som Israel – her er de tilflyttede amerikanske og russiske jøder de mest fundamentalistiske i “krigen mod terror”.

Måske er Karen trumfen i ærmet – trumfen, der kan fortælle den måbende befolkning, at borgerkrigen i Irak kun er medieskabt, og kan vise os, hvor de masseødelæggelsesvåben, som Anders ved findes, er. Men GEJSTEN tror det ikke. GEJSTEN frygter, hun er en venstreorienteret propagandist, der har inflitreret borgerskabet. Og det kan der kun komme underlig realpolitik ud af!