GEJSTEN

Nu brilleirer De Retfærdiges talerør Politiken igen med en gang hverdagskultur. Fire unge gennemsnits-normale-mennesker skal dokumenterer deres unge hverdagsliv over 10 uger i bekymrende nær fremtid. Her citeres fra de enkelte profiler:

“..18 år; kommer fra Odsherred. Han har meldt sig som frivillig til Hærens opklaringsbataljon. Først senere opdagede han, at uddannelsen skulle foregå på Bornholm, og at han samtidig havde meldt sig til at gøre tjeneste i den afghanske Helmand-provins..”

“..20 år; kommer oprindeligt fra Nordsjælland, men lever sit liv i den københavnske undergrund som dj og festarrangør. Louisa tager aktivt del i storbyens lesbiske klubmiljø..”

“..19 år..er lige nu i gang med sit eget personlige løsrivelsesprojekt, for hvis han ikke flytter hjemmefra frivilligt, vil han blive smidt ud. Elton er allerede på vej ud, men har foreløbig slået sig ned i familiens garage, fordi han er bange for at skulle stå på egne ben..

“..20 år..tilhører en ung generation af politisk aktive kvinder. Som tiårig blev hun og hendes søskende kidnappet af deres far og bortført til Libanon..”

Gejsten siger, hvis dette er et udtryk for det normale, så er der håb derude. Ikke et håb om velstand og fremgang for nationen Danmark, men for Danmark som eksperimentarium for det umulige. Ikke én er på vej mod et produktivt liv til gavn for sig selv eller omgivelserne.  Tværtimod! Der er en, der har så lidt styr på hvad han vælger, at jeg ikke ville betro ham 50 øre til at købe slik, i frygt for at han endte med at købe svovlsyre istedet. Den 2.  kan man svagt håbe på, kan finde en karriere i voksenunderholdningsbranche. 3. manden kommer nok aldrig ud af garagen. Vi kan så håbe, at der kan smides mening ind gennem porten. Og som rosinen i pølseenden. Det lille tørklæde og ulven. Nu igen er en ferie forvekslet med tvang. Politikens normalitetsbegreb skræmmer. Men trøsten er, at De Hellige aldrig har skabt verdnen. De suger blot suger blod fra arbejdet, de ikke magter at udføre.

Som angsten vokser i den jævne borger for død, lemlæstelse og overfald i eget nærmiljø, så er det på tide at handle. Nu hvor journalistiken med pen og magt, skal tvinge os til at tro, at alt er være end igår. At døden lurer om hvert gadehjørne, at selv de mest uskyldige 2G’ere (for der er statisktisk mange skyldige) kun tænker på voldtægt og lemlæstelse betyder, at  her må vi gøre holdt. Statistikken fortæller os (http://www.dst.dk/statistik/ags/DKital.aspx) at alt er godt. Vi har det bedre. Vi er rigere, sundere, lever længere, har større biler og grundlæggende gladere end i går. Så i stedet for at skyde indbrudstyven når han kommer (for det gør han jo nok en dag), og risikere fordømmelse og pretermineret fortabelse fra retsvæsen og kulturelite, så er mission enkel. Tag tyven i hånden. Sæt ham ned ved siden af computeren (hvis den da ikke er væk) og vis ham tallene. Der er intet at frygte. Alle har det bedre også tyven, men han ved det nok bare ikke endnu! Fatter han det ikke, så bare skyd.

Fru Fogh udtaler til et dameblad, at hun er “træt af at høre om finanskrisen, og det har hun også sagt til sin mand derhjemme!” Bølger af benægtere, fra holocaustbenægtere over klimaforandringsbenægtere, har huseret i vores del af verden de sidste dekader, og nu står vi altså med krisebenægterne. Lad os alle på tre lukke øjnene og sige “hvilken finanskrise?”

Da jeg var barn, var jeg meget optaget af det, der stod på kolofonsiden i mine forældres bøger. Man kunne studere, hvor mange eksemplarer af bogen, der var trykt. Det blev registreret af nogen, der hed Dansk Oplagskontrol. Jeg var meget tryg ved Dansk Oplagskontrol. Det var rart at vide, at nogen havde styr på netop det. At der var kontrol med de der oplag. I dag mangler oplagstallet i mange bøger. Det gør mig bange.

Tilhørende den berømte Nå-generation. Nu på vej mod de 40. Midt mellem oprør og friværdi. Nær kvalt i børn, karriere og mangel på mening. Netop der står en hele min generation. Børn af oliekrise og 68 oprør nu i midtvejens vakum. Hvem tager sig nu af os. Hvor er den forstående moder? I teorien er den varme favn altid åben. I realiteten er hun på vej til Mauritius i en sidste desperat finanskrise fornægtende tur med den 4. ægtemand. Og far, hvor er min far til at værne om den fornuftige pensionsopsparing, der sikkert bliver ædt af finanskrisers spekulative apetit. Som Island kaster sig i gryden til lyden af Peter Ålbæk’s landsfaderlige had til små børn og handikappede, kaster jeg de sidste rester af håb i Carlsberg B, som den rammer kurs 190. Øl er mit sidste anker. Sammenhængskraften i flydende form, den må da stå stærk ved min side som alt andet ramler.

GEJSTEN siger til lykke til Espersen (den konservative af slagsen) med magtovertagelsen i partiet. Dermed har vi endnu en dame på en partipolitisk top. Ser man bort fra Villys mandlighed er der snart kun Fogh og et helt harem. Kvindernes magtovertagelse er nu næsten komplet. Nørderne ryster bag skærmene for næste træk. 

Det er alment kendt, at slips er et fallossymbol. Derfor er det nødvendigt at forbyde slips på dommere i Danmark, i hvert fald så længe kvinder er kriminelle. For slipset markerer jo en klart tilhørsforhold til tissemanden som dominerende. Og den slags kønspolitiske signaler må dommere aldrig signalere. Derfor: Væk med slipset og – vupti – så er vi allerede blevet bedre mennesker allesammen. For værdier sidder åbenbart udenpå og ikke indeni i dagens Danmark.

GEJSTEN har altid vidst, at pigerne vil overtage magten. Ikke i morgen, men måske om to eller tre generationer. Så er alle bestyrelsesposter, toplederstillinger og politiske taburetter besat af kvinder, der til den tid har bevist deres overlegenhed i forhandlinger gennem kompromiser. Det vil være dem vel undt – de har kæmpet længe for det.Men nu kommer mandlige forskere dem i forkøbet. Reproduktion uden mænd. En mulighed for at accellerere matriarkatet? Vil det repræsentere endnu et kvoteringsproblem? Skal det ske, så bør det ske på den langstrakte og pinefulde måde, siger GEJSTEN. Så kan herrerne i den del af verden, der tror mere på fastholdelse af mændene som magthavere, også nå at følge med – det ender alligevel med at blive drengene mod pigerne. 

Borgerlig valgalliance med Naser & Ko. En forudsigelig hændelse. Pia på barrikaderne. En forudsigelig konsekvens. Mens Den Store Fogh i sin taktisk blændende form nu tipper over og lader Pia kværne løs mod Truslen Udefra ligger Naser og drømmer. Nu kommer skattelettelserne i takt med de stigende renter, faldende virksomhedsvurderinger og omsætninger af tvangsauktioner. Mens alting går skidt for de fleste skal vi altså i valgkampen høre på Pia tordne om fremmede mennesker, om hvordan arbejdspladser helst skal til udlandet, og om mulige alternative regeringskoalitioner bestående af K og O og Julemanden. GEJSTEN hylder det taktiske blær og letter på efterårshatten.

Samtidig kan Pia forklare offentligheden, at “tro skal ikke fylde dagsordenen” mens Præstepolitikerne i DF gammelgrundvigiansk hælder kristelig sirup i alle fornuftens kropsåbninger.

Skattestoppet begyndte det hele i 2004. Så kom de små, diskrete skattestop. Bendtsens topskattestop i 2007 (bare navnet – sig det 10 gange i træk uden at grine) – Espersens lovskattestop i 2008, Thorning-Schmidts lavtlønsskattestop i 2009, Nasers mellemskattestop i 2010, Villys ulempeskattestop i 2011, Pias væksthæmmeskattestop i 2012, Løkkes nydelsesskattestop i 2013, og sidste år kom Thor P’s stop for skattestop.
Sandet i finmekanikken begyndte det hele, og siden er alle maskiner stoppet. Retorik og Wrøvl har overtaget Fornuft og Handling. LORTEMAND stiller op med to emner på partiprogrammet til valget i 2016: Væk med Kongehuset og LORTEMAND til Præsident. Indførelse af LORTESKAT den eneste skat, der skal betales. Jo mere LORT, jo flere PENGE. HURRRRAAAAAAAAAA.