GEJSTEN

Så opfordrer stramtanten og andre søstre i forbindelse med det forestående europaparlamentsvalg til, at kvinder skal stemme på kvinder, fordi de er kvinder – altså både dem, der stemmer og dem, de stemmer på. Det gryende matriarkat vokser åbenbart ikke hurtigt nok. Med helt åbenlyse opfordringer til kønskvotering gennem solidaritet med kønnet må vi andre målløst se til fra sidelinjen. Der er kun ét at gøre. GEJSTEN opfordrer alle læserne til at stemme på de kandidater, der har et rimeligt alkoholforbrug. Stol ikke på en mand, der ikke drikker. Det er som en kok, der er slank. Det DUR ikke.

Danmarks Statistik kan i dag meddele, at kvindelige chefer i det offentlige i gennemsnit tjener 15.000 kr om året mere end de mandlige.

På GEJSTEN har vi længe ment, at den store kamp kommer til at stå mellem det kommende vestlige matriarki og den voksende islamisme i mellem- og fjernøsten. En spændende kamp, som vi andre kan betragte som underholdning – fra sidelinjen med popcorn og flagbajere.

Men nu er Asmaa kommet i forkøbet på en anden konto. Enhedslisten, for hvilken hun stiller op, er ved at bryde sammen under vægten af hendes kandidatur – nu wobbler man omkring spærregrænsen. Og her er kampen sammenlignelig med GEJSTENs fremtidsscenarie: De gamle 68′ere vil ikke have, at en fremmed sådan kommer og ødelægger den gamle højre-venstre-balance. De er naturligvis ligeglade med, om hun bærer tørklæde, men er i dyb tvivl om, hvorvidt hun er socialist.

For Asmaa legitimerer jo en adfærd, som protodanskeren i årtier er blevet kritiseret for i Danmark – at bestille en taxa med en ren, hvid chauffør. Så er cirklen fuldendt.

Gejsten har tidligere diskuteret matriakatets komme. Der er kolde argumenter for og lune imod. Sikkert er det, at kvinden ikke kan være manden, da der er hormonel forskel. Ny forskning kombineret med et gammel ordsprog stiller nu sagen i et andet lys. Manden som mand er ved at forsvinde. Manden producerer ikke længere de samme mængder Testosteron. Altså sexlysten, forplantningsevnen og krigeren er på vej ud til fordel for den Metrosexuelle pyntedukke, der hellere vil plukke øjenbryn end at gå på jagt. Forklaringen på samme skal findes i kosten samt levevaner. Og netop her spiller kvinden sit sikre kort. Vejen til mandens hjerte går jo som bekendt gennem maven. Så generationers fejlernæring i de danske hjem er et udtryk for den snigende magtovertagelse fra generation Kusse. Gejsten siger: Spis kød til og dræb det med fordel selv. Det er vores køn det gælder!

Løsningen må være at sælge DR-byen til højestbyende, købe den tomme grund på Jagtvej 69 og så indpasse ambitionerne for statsradiofonien derefter. Et tv-hus har også den fordel over for en tv-by, at der er plads til at vokse, når man har evnerne og kræfterne til det. Mon ikke Ruth og Knut kan overtage fra Katjakaj og Bendtebent?

Det går fortsat i den rigtige retning. GEJSTEN erfarer, at stadig flere bedsteborgere hopper på vognen, hvor samfundskritikken møder grænsepsykopatien godt hjulpet af et tvivlsomt alkoholforbrug. Foreningen “Det Skæve Danmark” får af GEJSTEN et skulderklap med på sidevognen og alle ønsker om en morsom og lukrativ fremtid.

http://www.skaeve-danmark.dk/

Første majdag. En af de smukkeste dage i året. Blomster i flor, dyrebørn på vej, og naive, bagskuende navlepillenarkomaner i parkerne.

Men hvem har overtaget alle de smukke paroler? Forklædt som “liberale” har centrum-højre over hele Vesten taget vældfærdsstaten til sig og iklædt sig garantsjalet for de svage. Men det er et sølle sjal. New Labour, Compassionate Conservatism og ikke mindst det detroniserede danske minimalsamfund er tvivlrådighedens kronvidner.

Med stormskridt cementeres den offentlige sektor, planøkonomien, kassetænkningen, den udtværede tværfaglighed og udsigten til en belønning i form af en napoleonskage efter lang tids tro og vækstfremmende tjeneste.

Selv i et liberalistisk system er solidaritet vigtig, også selv om alting fundamentalt går ud på at mele den føromtalte napoleponskage mest muligt. For kun den ægte visionære kan se potentialet i de andres evner. Evner, som man ikke kan forpligte folk hinsides. Folk, som burde være klogere end at konsumere blå bolsjer under de røde faner.