Så fik vi endnu en lille prins. I blitzlyset og Billed-Bladets hofsnoges hurra-råb er dette latterlige, lille lands kongehus nu igen forøget i omfang og i udgifter for os andre, der i afmagt ser til mens middelmådighedens aristokrati og fladpandethed danser videre. Der minder om tarveligt toiletpapir – det med uægte farver, der ender med at gøre pisset grønt. Det onde skal ud. Vi kan ikke være det bekendt. Tæerne kan ikke krympe yderligere.
I en verden befolket af lesbiske kulturkommentatorer, der lystigt beretter om livsens ondskab, altimens de fødes af afdanket akademisk elite svævende på 68 bølgens friværdi, er Rockwool Fonden i stilhed kommet med deres seneste rapport om kriminalitet blandt indvandrere og deres efterkommere. Nedslående er det, at det er som vi forventede og ikke må sige. Årtiers fejlslagen integrationspolitik viser med sit tydelige sprog, at både indvandrere og deres efterkommere er mere kriminelle end andre grupperinger i den danske samfund. Det smukke ved Rockwool Fonden er, at de er uangribelige. Mestre i deres fag. Ikke farvet af politiske anskuelser, gætterier og kærlighed. Blot simple håndværkere indefor deres felt, der præsterer det ypperste hver gang. Gejsten ærer dem, der ved sit virke bidrager til forskningens metodiske uangribelighed.
Linselusene krænger deres inderste ud på skærmen. Dem, der burde være objektive og neutrale bedriver følelsesporno og smagsdommeri og græder over deres barndom og andres ufuldkommenhed i misforståede forsøg på en kombi af genrejsning af egen afskallede nedtur på grund af for meget gentagelse og tom søgen efter mening og PENGE i ingenting. Fra ingenting kommer ingenting, og i dette latterlige, lille land er intetheden ved at brede sig ud fra matriklerne. Kulturløshed og selvfedhed blandet med ubegavet selvforståelse i en tid, der fordrer sammenhold, rank ryg og stærk kulturel forankring. Men alting drukner i X-factor, sportsbrian og folkeparti-præstesnak.
Er det så underligt, at vi har et problem med utilpassede unge? Men også her har GEJSTEN svaret. Lad Blachman Thomas trække i den sorte dræberblæser og fyre den af på Nørrebro. Mens tårerne strømmer ned af hans kinder får han ryddet op i den betændte torsdagsdemonstration. Aner man et lille smil på yderlæben?
To års ubetinget fængsel for groft mandatsvig. Det leder tankerne hen på, hvordan en vis statsminister kunne slippe afsted med grov vildledning af folketinget i tiden efter kartoffelkuren, dengang han var skatteminister. En ministerpost, han i øvrigt blev afløst fra af… Brixtofte. Ringen er sluttet. Det forsuttede bolsje fortsætter på Borgen mens Snalremand i Ruskeland nok skal give sit besyv med.
Alle har vi vidst i mange år, at de Radikale har et godt øje til sandheden. Bedre vidende end alle andre har Latte-fløjen utrætteligt belært os om indvandring, integration, den globale økonomi, samfundsøkonomien og ikke mindst hvad er come il faut og hvad der er ikke.
Netop som vi troede det Radikale bagland i det jydske var dødt. Selve muldet som de er opstået af, var druknet i Latte og lunkne løgne, så tager de nordjydske Radikale egne metoder i brug for at markere sig i mediebilledet. Den radikale viceborgmester (med sikret pension) i Mariager Kommune belærte på den gode gamle måde i weekenden en dørmand på en lokal beværtning. Denne blev slået til lirekassemand af den radikale nævesvinger. Sikkert i et behjertet forsøg på at hjælpe dørmanden til forståelse af tingenes rette sammenhæng. Og vores gode ven (med sikret pension) har jo ret, hvilket også forståes af formanden for de Radikale i Hobro der udtaler : “..Det, der er sket, er dybt beklageligt, men ikke værre end, at vi kan leve med det..”.
Gejsten siger: “Kryb ind i skabet.. gem dig i kælderen, løøøøb!” For nu er det vidst. Ikke blot skal vi høre på Latte-snak og håndtaske. Nu vanker der flade hvis vi ikke hører efter.
Det radikale venstre har længere tid haft et problem. Deres kæreste eje, den gode Naser Khader, har vist sig mere populær end hundens ejer selv. Det har selvklart givet anledning til en lang række patetiske diskussioner i det radikale bagland. Diskussioner der drejer sig mere om hundens farve end hvorfra den er kommet. Fordi fænomenet Khader kunne opstå i et hvert parti på den politiske scene. Opskriften er simpel ‚Äì kombinationen af rygrad, mod og konsekvens er i dansk politik så sjælden en kombination, at alle reagerer kraftigt. Khader rammer en sjælden kombination af omstændigheder der gør, at netop han med sin baggrund i denne situation lammer al modstand. Selv pladderhummanisterne der ellers er garanter for den indholdsløse mening, står i denne situation uden ord. Netop dialogen er Khaders åbenlyse paradigme for at vælge De Radikale som parti. Et håb om frugtbar ærlig dialog, der desværre alt for ofte ligger i Jelveds håndtaske.
Som gammelt sortbælte i karate er Khader uddannet i den ædle kunst af selvforsvar. Men der ud over giver Karate uddanelsen også instruktion i at kende sin historie, formåen og begrænsninger. Gennem dialog skal konflikter og uenigheder løses. Og først når alle muligheder er udtømte er fysisk respons tilladt. Her er ikke tale om en dansk ørefigen, Olfert eller andet halvhjertet tjatteri. Når grænsen er nået, så skal der slås først og med mægtig styrke. Der er ingen der rejser sig efterfølgende! Nu står Khader så i rampelyset efter at have krævet Danmarks ret. Og rundt om står måbende Radikale kvinder med en arketype af en mand de teoretisk må foragte men realpolitisk må elske. Jelved selv er i vanlig stil uden skrupler i sin nyvundne jagt på endnu en pensionsgivende stilling. Og vil arbejde koncentreret på, at overbevise vælgerne om, at lille Naser i virkligheden er hendes produkt. Det vil ikke være uventet hvis Jelved end da vil påstå, at lille Naser er hendes sponsorbarn fra Syrien.
Tilbage står at se, hvor meget Naser Khader vil lægge navn og rygte til før grænsen med de Radikale Valkyriers mareridt er nået.
/caj
Sportsminister Brian har en drøm. Det er faktisk en drengedrøm. Han har altid drømt om at få de olympiske lege til København. En fantastisk begivenhed, som alle kan sole sig i og glædes ved.
GEJSTEN siger: Lad Slotsholmen blive Den olympiske By, og lad sundbusserne tage alle sportsfolkene til Saltholm, hvor vi har opført infrastrukturen. Lad os københavnere blive fri for sportsidioterne og det misforståede livsindhold i vores smukke, gamle by. Lad Brian få sin drøm opfyldt mellem ?òresunds våger.