Archive for the ‘Møgfald’ Category

Faces, Faces Everywhere

Monday, September 3rd, 2007

LORTEMAND er inde i alle. Men inde i LORTEMAND er der ingenting. Kun LORT.

Gratialet, der blev væk

Tuesday, August 1st, 2006

have_fun.gif

De hårdtarbejdende og pligtopfyldende får i disse dage udbetalt deres årlige eller halvårlige bonus. Men på lønsedlen står der “skattefar spiser din overarbejdsbetaling”. Bøvser på vej ud ad døren. Prutter lidt. Er ikke flov. Bruger pengene på “udlændingeservice” og parkeringsvagter.

KLOVNEN danser i aftensolen og smilet bliver mere og mere stift.

Et fædrelandsnyttigt job

Thursday, April 6th, 2006

oub301bn.gif

Rockwollfonden meddeler, at det sorte arbejde er faldet det sidste år. Skatteministeren glæder sig. Alle jubler. Et land af solidariske, retsskaftne borgere. Sunde sjæle i sunde legemer.

Men, nej. For sandheden er en anden. Moralsk anløbne sortarbejdere står nu for 46 milliarder kroner om året. Disse asociale stympere sidder med Rindal på væggen og Glistrup i maven og ser ned på samfundet – men efterløn vil de gerne have. Denne særlige ydelse man giver 68′ere, der ikke har lyst til at arbejde. For så kan de jo få endnu mere ud af deres sociale bedrageri. Som altså er i omegnen af mange hundrede millioner timer om året, eller tre uger om året pr. arbejdsduelig dansker i snit.

Gejsten fordømmer alle sortarbejderne (dvs. de kommer i helvede – og deres helvede er at skulle tælle andres penge i evighed) og deres usle verdensbillede. En primitiv holdning til tilværelsen og mennesket, langt fra de dybe værdier i forståelsen af fællesskabet, som præger ordentlige mennesker. Gejsten ved, de skammer sig. Gejsten ved, hvor de bor.

Fra den gamle kriger..

Monday, March 6th, 2006

Mario Vargas Llosa lyder følgende: “Når man sammenligner nutidens europæiske venstrefløj med den, der i sin tid gik foran i kampen for den ytringsfrihed, som fanatismen i dag bekæmper – så er det lige til at græde over.”

At være uden Gejst er døden selv. Man jer nu op.. forhelvede!

Det er uhyggeligt

Monday, March 6th, 2006

peterschroeder.jpg

Det fortsætter. Nu vil Det Store Regeringsparti med den sunde fornuft, der tidligere har bidraget til forslaget om at erhvervsrette al universitetsforskning, nu også skære ned på specialerne på vores gamle, stolte universiteter. De stakkels studerende kan jo slet ikke klare det, lyder begrundelsen.

Så slækker vi da bare på kravene. Ja, jaaa. Det hele skal ende som på RUC, hvor kravene er lidt tåfletten og en 7. klasse i matematik, så går det såmænd nok.

Endnu et udfald mod vores eneste råvare, viden, som Partiet Med Langt Mellem Talenterne har succes med, støttet af Mørkemændene.

Det store, røde øre hører dig

Thursday, March 2nd, 2006
THC_structure.png

I kølvandet på vores regerings fremragende håndtering af den udenrigspolitiske krise og deres trygge og håndfaste kritik af alt og alle, endda med tydelig reference til velkendt retorik fra George Bush – er i ikke med os, så er i mod os – kommer så terrorpakkens anden del. Nu skal myndighederne have lov til at screene personoplysninger fra borgere, som slet ikke er mistænkte i nogen sammenhæng. Bare sådan hvis man nu skulle gå hen og finde noget. Men hvis man finder noget, skal det så destrueres igen, for det dur jo ikke i en straffesag, hvis der ikke på forhånd var mistanke.

GEJSTEN drager et lettelsens suk over Kylle og de andre meget professionelle politikere og lovmagere i Danmark. Det er dejligt, at der ingen slinger er i valsen, og at man kan være tryg ved dybsindigheden og den gennemtænkte strategi – samt visheden for, at ingen af dem har røget hash.