Så fik vi endnu en lille prins. I blitzlyset og Billed-Bladets hofsnoges hurra-råb er dette latterlige, lille lands kongehus nu igen forøget i omfang og i udgifter for os andre, der i afmagt ser til mens middelmådighedens aristokrati og fladpandethed danser videre. Der minder om tarveligt toiletpapir – det med uægte farver, der ender med at gøre pisset grønt. Det onde skal ud. Vi kan ikke være det bekendt. Tæerne kan ikke krympe yderligere.
Broderlandets Etiske Råd har fordømt en reklame for Jysks produkter. Fordi reklamen viser et lyserødt pigeværelse. “Utvivlsomt et skabelonbillede” udtaler rådet. Mens vi herhjemme tænker på Fauli, Carl-Mar og Aamund som bannerførere for et samfund, hvor alting endnu ikke er blevet gråt, er vores underlige naboland gået helt i sort. Kimen, som lagdes i de formative år efter 68, er nu blevet til tredje generation degenereret, misforstået klister, der hænger i alle kropsåbninger.
Det er et mysterium, hvordan det kan falde Anders Fogh ind at genopstille som statsminister. Selv fra den stivnede cement må man kunne se, at alt er galt. Blair og Bush er væk. Løgnene er kendt af alle. Ikke engang en henstilling fra Folketingets Ombudsmand vil man rette sig efter i sin magtfuldkommenhed. Alene det viser, at man godt er klar over, at man har snavset mel i posen. Af en eller anden grund kan statsministeren ikke tage det som en mand. En pinlig affære, hvor man skal helt ned i det grumsede dynd for at se, at der er masser at komme efter.
Straf, straf, straf – selv om alle ved, det ikke hjælper. Det kan enhver idiot slå op. Næste skud er formanende moralisme. Malerkosten på plejehjemmet. Den lange afstand mellem talenterne i kabinettet er tydelig som en 250 kgs gorilla, alle ignorerer ovre i hjørnet af stuen. Utallige ekspertmiljøer er udraderet. Danmarks Radio er ødelagt – det er måske ikke så skidt endda, men kulturlivet hænger generelt i laser efter en stupid og præstationsbenovet kulturpolitk med reaktionære kvalitative kriterier og mere sportsjargon. Kulturbrian! Jernbanenettet er afsporet, kloakkerne er til rotterne, vejene er usle, og det hele er støttet af præstepolitikerne fra DF, som er garant for en konstruktion af kynisme, arrogance og råhed, der ikke er set mage i nyere tid i det gamle land. Oven i det en forfejlet og nu tabt krig i Irak, startet på en løgn og uden mandat fra verdenssamfundet, som har kostet en halv million livet.
Hvordan kan en dansk statsminister få den tanke at genopstille som leder af sit land på denne baggrund? Hvad skal der dog mere til for, at han går af?
Men det værste er dog, at man nu vil universiteternes fredagsbarer til livs. Som konkurrenceforvridende institutioner, der tager PENGE væk fra de fadbamseomsættende bæverdinger i byen. Fadbamser til kun 75 kroner halvliteren. Omtrent det tidobbelte af diesel. Det er nødvendigt med fredagsbarer, så eliten og den kreative klasse på en lettilgængelig og prisbillig måde kan lære SUPAs ægte værdi på et tidligt tidspunkt. Alt andet ville være galimatias og ødelæggende for vort lands fremtid.
Nogle sportsmænd spillede bold i dag, og der var meget spænding om resultatet. Så var der noget vold indblandet, og der er nu usikkerhed om resultatet. En af vores lands store personligheder, Morten Olsen, om hvem man kan sige, at udtryk divideret med indhold altid er lig med nul, betegner den store kamp som en fiasko. Samtidig, andetsteds, er vi i færd med at skabe vækst og værdi.
Kapitalfondene bag TDC udtaler nu, at Dyremoses tre-cifrede millionbonus aldrig ville være sat i stand under deres ejerledelse. Hurra for det. Så er der håb.
Når en erhvervsleder kan score svimlende summer ved at forbedre bundlinien på kort sigt, kan enhver sige sig selv, at det går ud over de længerevarende investeringer. Alle innovative, fremadskuende, entreprenante og spekulative projekter stoppes og erstattes med her&nu-profit og rationaliseringer.
En strategi, der standser vækst i Danmark mens den forgylder den IQ-svage elite. En elite, der tæller en større mængde tidligere borgerlige politikere. Den tvivlsomme jagt på profit på den korte bane sætter Danmark endeligt af sporet som et elendigt servicesamfund uden visioner, krav eller fantasi. De kommende generationer bliver ofret på middelmådighedens og grådighedens alter i dansk erhvervsliv.
Rockwollfonden meddeler, at det sorte arbejde er faldet det sidste år. Skatteministeren glæder sig. Alle jubler. Et land af solidariske, retsskaftne borgere. Sunde sjæle i sunde legemer.
Men, nej. For sandheden er en anden. Moralsk anløbne sortarbejdere står nu for 46 milliarder kroner om året. Disse asociale stympere sidder med Rindal på væggen og Glistrup i maven og ser ned på samfundet – men efterløn vil de gerne have. Denne særlige ydelse man giver 68′ere, der ikke har lyst til at arbejde. For så kan de jo få endnu mere ud af deres sociale bedrageri. Som altså er i omegnen af mange hundrede millioner timer om året, eller tre uger om året pr. arbejdsduelig dansker i snit.
Gejsten fordømmer alle sortarbejderne (dvs. de kommer i helvede – og deres helvede er at skulle tælle andres penge i evighed) og deres usle verdensbillede. En primitiv holdning til tilværelsen og mennesket, langt fra de dybe værdier i forståelsen af fællesskabet, som præger ordentlige mennesker. Gejsten ved, de skammer sig. Gejsten ved, hvor de bor.
Det fortsætter. Nu vil Det Store Regeringsparti med den sunde fornuft, der tidligere har bidraget til forslaget om at erhvervsrette al universitetsforskning, nu også skære ned på specialerne på vores gamle, stolte universiteter. De stakkels studerende kan jo slet ikke klare det, lyder begrundelsen.
Så slækker vi da bare på kravene. Ja, jaaa. Det hele skal ende som på RUC, hvor kravene er lidt tåfletten og en 7. klasse i matematik, så går det såmænd nok.
Endnu et udfald mod vores eneste råvare, viden, som Partiet Med Langt Mellem Talenterne har succes med, støttet af Mørkemændene.
Lone Nørgaard,¬†som taler meget, og som vi spændt venter på dør for egen hånd, slår stadig huller i luften for prostitutionens legalisering og accept i samfundet som liberalt erhverv.¬†Det støtter GEJSTEN på vegne af mange danske mænd og i lyset af den stigende georgfisering af kønsrolledebatten.
Lad os få fagforeningerne på banen også. Dagpengesystemet indrettet derefter. Og ikke mindst få arbejdsformidlingerne til at henvise kvinder, der ikke liiige er i job. Om ikke AF er med på ideen, er der masser af privat initiativ. Klovnen fra Bollehavet påtager sig gerne rollen – inden for lovens rammer og i samfundets tjeneste – at fordele flise og fisse lige. HUUURRRRAAAAAAAAAAAAAAA og Fred.
Hvis intelligente mennesker drikker vin, hvorfor er franskmændene så dumme?
Et begavet spørgsmål stillet af min 8 årige datter efter en fransk serviceoplevelse i Alperne.
Nuvel jeg kunne have belært min spørgelystne datter om franskmændenes historiske mindreværdskomplex. Om deres kollektive angst for at indse at de ikke er den kulturbærende nation i verdenen. Men den dags svar blev blot en pædagogisk skyggeforklaring om retten til en dårlig dag, menstruation og kummerlige arbejdsforhold.
I dag fortæller Statens Institut for Folkesundhed os så, at en netop udført undersøgelse viser, at der er en tydelig kobling mellem intelligens og rødvinsforbrug. Altså de der der intelligente vælger at drikke rødvin. Og den lykkeligt uvidende drikker øl, og på en absolut dummeplads kommer den hårde alkohol.
Koblingen er interessant! Dog vil jeg med afsæt i det rødvinsslubrende franske folkefærd, der evident er dummere end resten af de europæiske nationaliteter mene, at der ligger andet bag.
Rødvin i dag er faldet betydeligt i pris siden de første frankofile forstadsbeboere begyndte at slæbe “Okseblod” med hjem til maden fredag aften. Den gang blev det som bekendt betragtet som kulturelt at kende til de 3 vinmærker Irma førte. Og at det var de bedrestillede der kunne fornøje sig med denne luksus i var grundet prisen alene.
I dag er vin blevet så billigt, at alle kan være med. En liter papvin kan købes for en rund 20. Og øl er i sin tur så dyrt, at ¬µ(Promille for penge koefficienten) med tydelighed anbefaler køb af vin.
Så hvor tidligere tro på det dydige valg af vin, må afvises til fordel for succesfuld promillejagt. Altså intelligente mennesker vælger altså vinen for den optimale ¬µ. Ikke overraskende! Platon selv skrev, at alkohol får tankes strøm til at flyde friere.
Det er min klare overbevisning, at der i de næste år vil blive arbejdet meget med den “hårde” alkohol blandt intelligente mennesker. Dette da harmonisering af priser og afgifter i EU har sikret en danske forbrugere en bedre pris på samme. Blandingsforbruget af alkoholtyper på vej ind i en renæssance, hvilket vil sikre forskere arbejde og penge langt ind i det næste århundrede.
Konklussionen er følgeligt: Rødvin ikke er et tegn på intelligens, blot under omstændighederne et intelligent valg.
Vor tids frihedskæmpere. Dem, der holder hjulene i gang. Medborgere, der sørger for, at de fattige enker og handicappede på 8. sal kan få repareret lokummet inden vandskaden har bredt sig. De er overalt. Vi skylder dem tak og må ærbødigt løfte på hatten. HURRAAA for dem.
Det er sortarbejderne, det drejer sig om. Og her tænker vi ikke på disse i vore tider så udskældte gæster fra eksotiske lande. Vi tænker på ganske almindelige bedsteborgere, der unddrager statskassen 50 milliarder kroner om året i deres velmente forsøg på at holde hjulene i gang. Penge, der ellers aldrig var blevet omsat. Misundelsesafgifter, som ellers ikke var blevet opkrævet.
En ny moral for en ny tid. Kan du ikke lide lovgivningen så skid den et stykke og gør hvad du vil. Find din egen, sørgerlige undskyldning for dit svindel og udnævn dig selv til folkehelt. HURRAAAAAA.